Brev:
Lidt af hvert - bad, søvn, vugges mv.

Hej igen, jeg har lige et par spørgsmål om lidt af hvert, håber ikke det gør alt for meget, at der er så stor variation over emnerne..
Men først et relativt let spørgsmål; hvor ofte bør vi bade vores lille dreng på 9 uger? Hver anden dag? Et par gange om ugen? Han er godt nok MEGET ked af at komme i vand, selvom vi gør hvad vi kan for at han føler sig tryg (minimerer den tid han er helt uden tøj på, lægger en klud på hans mave så han ikke bliver kold, han bliver kun badet af min mand, for at han kan føle at der er mest muligt tag i ham osv) Er det sandsynligt at han vokser fra sit ubehag?
Dernæst: Den lille dreng sover i dobbeltsengen – dels fordi jeg synes det virker til han sover bedre og længere dér, og dels fordi det er nemmere for mig (og så er det jo altså smadder-hyggeligt, ikke mindst). På sygehuset sagde de, at man har fundet ud af, at der tilsyneladende ikke er noget, der tyder på, at dét at børn sover hos forældrene har en negativ effekt på sovevanerne senere. Passer det, eller er det en rigtig dårlig idé at have ham til at ligge der? Er jeg i gang med at fremelske nogle dårlige vaner?
Ydermere, lidt i samme afdeling som forrige spørgsmål; så diskuterer vi lidt frem og tilbage, om vi kan forvænne drengen? Situationen er den, at hvis han pjevser i vuggen (ikke græder – for så ryger han op og bliver gået ...
... med/ trøstet øjeblikkeligt, selvfølgeligt), og vi kan fornemme, at det er fordi han gerne vil gåes med (det ELSKER han, han synes det er så dejligt at hænge på armen mens vi bevæger os rundt) – bør vi så gøre det? Altså, han får ikke lov at ligge og pjevse med sig selv, men min mand mener, at hvis vi efterkommer hans krav, så kommer han til at styre os, så i stedet for at gå rundt med ham, så tager vi ham op og bare sidder med ham (til barnets tydelige irritation).
Nu jeg er i gang, så vil jeg gerne spørge til, om det er normalt at børn bliver urolige om aftenen? Ofte synes jeg, at jeg ikke kan finde ud af at læse drengens behov, fordi selvom han har fået en tør ende, noget at spise og fået bøvset, så fornemmer jeg en god portion uro i hans lille krop. Nogle gange lyder han helt desperat og hyperventilerende og armene flyver rundt, og så aner jeg ikke mine levende råd. Hvad stiller man op med sådan én. Jeg er selvfølgeligt bange for, at der er noget galt, også fordi nogle gange når jeg ammer, så – ja, hvordan filan skal jeg forklare det? - så er det ligesom han slår sit hoved mod mit bryst i hurtige ryk, og igen er tydeligt utilpas. Jeg synes det virker bekymrende – er det med god grund?
Puha, undskyld spørgsmålene i øst i vest, jeg håber det er ok.
Med venlig hilsen og med ønsket om et godt nytår herfra,
Berit
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.