Brev:
Lidt af hvert - bad, søvn, vugges mv.
Hej igen, jeg har lige et par spørgsmål om lidt af hvert, håber ikke det gør alt for meget, at der er så stor variation over emnerne..
Men først et relativt let spørgsmål; hvor ofte bør vi bade vores lille dreng på 9 uger? Hver anden dag? Et par gange om ugen? Han er godt nok MEGET ked af at komme i vand, selvom vi gør hvad vi kan for at han føler sig tryg (minimerer den tid han er helt uden tøj på, lægger en klud på hans mave så han ikke bliver kold, han bliver kun badet af min mand, for at han kan føle at der er mest muligt tag i ham osv) Er det sandsynligt at han vokser fra sit ubehag?
Dernæst: Den lille dreng sover i dobbeltsengen – dels fordi jeg synes det virker til han sover bedre og længere dér, og dels fordi det er nemmere for mig (og så er det jo altså smadder-hyggeligt, ikke mindst). På sygehuset sagde de, at man har fundet ud af, at der tilsyneladende ikke er noget, der tyder på, at dét at børn sover hos forældrene har en negativ effekt på sovevanerne senere. Passer det, eller er det en rigtig dårlig idé at have ham til at ligge der? Er jeg i gang med at fremelske nogle dårlige vaner?
Ydermere, lidt i samme afdeling som forrige spørgsmål; så diskuterer vi lidt frem og tilbage, om vi kan forvænne drengen? Situationen er den, at hvis han pjevser i vuggen (ikke græder – for så ryger han op og bliver gået ...
... med/ trøstet øjeblikkeligt, selvfølgeligt), og vi kan fornemme, at det er fordi han gerne vil gåes med (det ELSKER han, han synes det er så dejligt at hænge på armen mens vi bevæger os rundt) – bør vi så gøre det? Altså, han får ikke lov at ligge og pjevse med sig selv, men min mand mener, at hvis vi efterkommer hans krav, så kommer han til at styre os, så i stedet for at gå rundt med ham, så tager vi ham op og bare sidder med ham (til barnets tydelige irritation).
Nu jeg er i gang, så vil jeg gerne spørge til, om det er normalt at børn bliver urolige om aftenen? Ofte synes jeg, at jeg ikke kan finde ud af at læse drengens behov, fordi selvom han har fået en tør ende, noget at spise og fået bøvset, så fornemmer jeg en god portion uro i hans lille krop. Nogle gange lyder han helt desperat og hyperventilerende og armene flyver rundt, og så aner jeg ikke mine levende råd. Hvad stiller man op med sådan én. Jeg er selvfølgeligt bange for, at der er noget galt, også fordi nogle gange når jeg ammer, så – ja, hvordan filan skal jeg forklare det? - så er det ligesom han slår sit hoved mod mit bryst i hurtige ryk, og igen er tydeligt utilpas. Jeg synes det virker bekymrende – er det med god grund?
Puha, undskyld spørgsmålene i øst i vest, jeg håber det er ok.
Med venlig hilsen og med ønsket om et godt nytår herfra,
Berit
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.