Svar: Nygravid med diarré
Kære P
Tillykke med graviditeten. Jeg håber at du, når jeg nu svarer dig her i dag, allerede har det meget bedre..:o)
Listeria monocytogenes findes i de fleste rå madvarer og vi spiser alle sammen bakterien en gang imellem. Det er kun meget få der bliver syge af det. Listeriose er en sjælden infektion og man diagnosticerer 30- 40 tilfælde om året i Danmark.
Bakterien vokser ved køleskabstemperatur og bakterien er derfor især et problem i forbindelse med utilstrækkeligt varmebehandlede eller krydssmittede færdigvarer, såsom charcuterivarer og bløde oste (især de som er fremstillet af upasteuriseret mælk). I nogle lande anbefaler man der for gravide og mennesker med svækket immunsystem, at undgå netop charcuterivarer og bløde oste. Det er meget sjældent at Listeria rammer gravide, som jo normalt at sunde og raske kvinder.
Diarré er ikke et oplagt symptom på Listeria, hvis man har en infektion med Listeria, så vil man normalt have mange andre symptomer og være ret dårlig. Bla. kan man få akut blodforgiftning. Man diagnosticerer infektion med listeria ved at lave en bloddyrkning eller dyrke spinalvæske og det behandles med antibiotica.
Min umiddelbare tanke er, at du har fået en helt almindelig og ufarlig maveinfektion, måske er du også lidt forkølet i øjeblikket - mange er syge med maveproblemer, forkølelse, opkast og lignende.
Du fortæller at du tidligere har mistet et barn - det gør mig oprigtigt ondt at høre. Jeg kan godt forstå at du er nervøs og frygter at det skal ske igen og derfor synes jeg også det er helt relevant at du kontakter din læge og fortæller ham/hende omkring din bekymring. Det er vigtigt at du har det godt i denne graviditet og giver dig selv lov til at nyde den og glædes:o)
Gravide har et særligt behov for næringsstoffer, mens maven vokser. Stoffer som folsyre, jern og kalk er blandt de mineraler og vitaminer, som er vigtige at få i de rette mængder under graviditeten. Men derudover, så gælder det om at spise en sund og varieret kost.
Man kan købe vitaminpiller som indeholder lige præcis det, gravide har behov for af ekstra næringsstoffer. Det er en nem løsning og du kan f.eks. købe Gravitamin. Du skal bare være opmærksom på at disse produkter ofte er dyrere end almindelige vitaminprodukter, som i ...
... princippet kan være ligeså gode.
Det er også meget vigtigt at du spiser Folinsyre. Det anbefales at kvinden supplerer sin kost med 400 mikrogram folinsyre dagligt - allerede når graviditeten planlægges, eller når hun opdager at hun er gravid og til og med 3 mdr henne i graviditeten. Hensigten er at forebygge at barnet fødes med det der kaldes Neuralrørsdefekter.
Fra 20 uge anbefales det at du supplerer din kost med et dagligt tilskud på 50-70 mg jern, for at undgå jernmangel i graviditeten. Ofte tages der blodprøver undervejs i graviditeten for at måle din blodprocent og ofte indeholde de vitamintabletter man køber ikke jern nok. Derfor kan din jordemoder eller læge råde dig til at tage yderligere jerntilskud.
Hvis en gravid ikke indtager mælkeprodukter, ikke spiser ost og lignende, anbefales det at supplere med kalcium tilskud.
Vitamin A er vigtigt for synet, immunforsvaret, reproduktion, vækst og vedligeholdelse af bindevæv. Men vitamin A kan, hvis man indtager for meget godt give fosterskader. Derfor frarådes gravide at spise fødevarer med et højt indhold af vitamin A. Dvs. lever og i nogle tilfælde paté. Leverpostej og gulerødder er der derimod ingen problemer i at spise.
Fisk er godt at spise, da de indeholder mange gode vitaminer, mineraler og umættede fedtsyrer. Men det anbefales at gravide og ammende ikke spiser store rovfisk som: tun, helleflynder, rokke, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Tænk også over dit indtag af kaffe og andre koffeinholdige drikke. Indtaget af koffein bør begrænses. Større mængde koffein kan skade fosteret.
Ellers er det de generelle kostråd som gælder, også når man er gravid:
- Spis meget brød og gryn
- Spis frugt og mange grøntsager hver dag - 600 gram om dagen
- Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
- Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags
- Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
- Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
- Brug kun lidt smør, margarine og olie, spar på sukker og salt
- Sluk tørsten i vand
- Dyrk gerne fortsat motion og mærk efter hvad din krop fortæller dig
Jeg håber ovenstående giver lidt ro og hjælper dig lidt videre:o) Pas rigtig godt på dig selv og det lille spirende liv i din mave:o) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

