Brev:
Nu er det tid til at sove!

Kære Helen,
Så er vi her igen :) Amilia er nu fyldt 1 år, er begyndt så småt at gå osv. :) Dejligt!
Den sidste tid har været ret hektisk for Amilia... Vi er jo flyttet fra hendes far, og det er nu 2-3 måneder siden. Vi har boet i egen lejlighed i ca. halvanden måned nu, og jeg synes det går fint. Selvfølgelig er der meget at se til, når man er ene om det hele, og ikke lige har en afløser når det kniber med tiden osv. :)
Siden vi flyttede ind, har jeg lært Amilia at falde i søvn selv på eget værelse, og det går nu rigtig fint. Hun får en flaske på ca 200 ml NAN1, bliver lagt i seng, får godnatsang, et kys, og så ligger hun og snakker lidt med sig selv og vender sig osv og efter 10-20 min. normalt, falder hun i søvn... Jeg sidder på værelset i en stol til hun er faldet i søvn, og så lister jeg ud. Hun bliver ked, hvis jeg går inden hun er faldet i søvn.
Amilia har døjet rigtig meget med ørerne, og har fået 2 flasker NAN1 om natten. 1 omkring midnat, og en ved 3-4 tiden. Jeg har undskyldt det med, at det hjalp på ørerne. Nu har hun fået lagt dræn på begge ører for ca. 2 uger siden, MEN hun vågner selvfølgelig stadig og vil ha' mælk.
Jeg har prøvet at give hende mindre ad gangen - altså trappe langsomt ned, men så skriger hun til hun får det sidste. Så har jeg prøvet at fylde halv vand, halv mælk i hendes første flaske med samme resultat som det sidste. Jeg har så de seneste 3 dage forsøgt at ...
... skære den ene flaske fra, og det har resulteret i en total ulykkelig datter. Jeg har forsøgt at tilbyde hende vand af en kop i stedet, men hun vil slet ikke røre det. Det første stykke tid, må jeg faktisk slet ikke røre hende - så blive hun blot ENDNU mere hidsig og ked.
Når hun har hylet mellem 20 min og 3 kvarter, kan jeg tage hende op til mig og trøste hende til hun falder i søvn, og så kan hun sove lidt, for så at vågne igen med samme tur. Når vi så når 01.30-2.00 giver jeg hende så den ene flaske, og så sover hun videre til 5-tiden, hvor det så kører igen. Og når hun så vågner igen, står vi op og laver morgenmad.
Det er jo totalt opslidende sådan nogle nætter for os begge! Ved ikke om jeg skal tage "en kold tyrker"?? For hun SKAL vænnes fra det - hun spiser meget, meget lidt om dagen! Her hvor jeg kun har givet hende én flaske om natten, har hun stor appetit til morgenmaden, og det er bare fedt! Resten af dagen er appetitten dog ikke så stor...
Jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal stille op - hun får jo tilbudt alt det mad hun vil gennem dagen, inkl masser af vand og mælk, som hun drikker meget af i kop i løbet af dagen...
Jeg synes jeg har prøvet at gøre det på den omsorgsfulde måde, men det ser bare ikke ud til at fungere for hende... Hvad har jeg af muligheder?? Håber du har nogle råd til hvordan vi begge får en ordentlig nattesøvn - den er virkelig tiltrængt!!
Venlig hilsen
Natasha
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S