Annonce

Annonce

Svar: Ammer ofte om natten


2. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anne

Jeg giver dig helt ret i at din datter lyder til at være sulten og til at have behov for lidt mere mad. Da hun er født før tid, så har hun sandsynligvis et lidt umodent tarmsystem og jeg synes derfor ikke du umiddelbart skal begynde med lidt grød. Det er vigtigt at hun er i stand til at nedbryde det hun får og ikke får problemer med maven.

I første omgang synes jeg derfor du skal forsøge om du kan øge din mælkemængde. Der sker tit det at børn i 4 måneders alderen begynder at interessere sig så meget for verden om dagen, at de ikke længere koncentrere sig helt så meget omkring brystet. De bliver lettere forstyrret og får derfor ikke helt så meget, som de egentlig kunne spise. Derfor søger de naturligt brystet mere om natten, her flyder mælken lettere og der er mere ro. Det er jo sådan set rigtig fint og et godt tegn på at barnet er i stand til at regulere sit behov ind, men samtidig er det jo også vigtigt at I alle får lidt sammenhængende søvn:o)

Prøv om du i første omgang kan få hende til at spise fra begge sider i løbet af dagen. Både fordi du derved får hende fyldt rigtig godt op og er sikker på at hun har fået, hvad hun kan rumme, men også fordi du øger din mælkemængde ved at stimulere begge sider. Prøv at amme hende fra den ene side, lade hende spise der til hun virker mæt og tilfreds, skift hende så, så hun vågner lidt op til dåd igen og tilbyd hende så modsatte bryst.

Hvis det ikke er nok at amme hende fra begge sider og mere hyppigt i løbet af dagen, så vil det være helt okay at du tilbyder hende lidt ...


Annonce

... modermælkserstatning eller vælling. Modermælkserstatning og vælling er længere tid om at blive nedbrudt i mave-tarmsystemet og mætter derfor i længere tid. Vælling kan i princippet springes over, og i stedet kan man give grød, men netop på grund af hendes alder og for tidlige fødsel, så tænker jeg at vælling kan være en blidere overgang til skemad. Du kan også forsøge om almindelig modermælkserstatning vil hjælpe.

Da hun er vandt til at få flaske, så er det også oplagt at give hende modermælkserstatning eller vælling inden sengetid. Vær opmærksom på at i alderen 4-6 måneder bør hun max få 2 flasker vælling dagligt.

Hvis ekstra mælk ikke giver nogen effekt, eller når denne effekt ophører, så vil det være tid til lidt grød og her kan du begynde med risgrød, majsgrød, hirsegrød eller boghvedegrød. Ris og majsgrød er meget milde og fine i konsistensen, grød af hirse og boghvede er lavet på flager og det gør grøden lidt fnugget i konsistensen. Alle 4 grødtyper er dog uden gluten og du må gerne give hende alle sammen. Varier det lidt, se hvad hun godt kan lide. Start med 4-5 tsk og følg efter med en amning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan i min artikelsamling finde mine artikler om skemad:o)

Det er en god idé at amme hende inden I selv går i seng og lade hende spise i søvne. På den måde sikrer I jer at hun er fyldt godt op til natten og det kan hindre at hun vågner kl. 00.30, hvilket kan være et rigtig hårdt tidspunkt for dig at blive vækket på.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele. Rigtig godt nytår.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce