Brev:
Hvad søren skal vi gøre – vi vil bare så gerne sove

Kære Helen
Så skriver jeg igen, måske med et lidt svært spørgsmål. Vi har haft en tiltrængt julepause fra det hele, og kan nu prøve at se lidt videre i stedet for kun at tænke på her og nu. Siden vores datter startede i vuggestue 15. oktober har hun været syg ca. 8 gange, max været rask 4 dage i vuggestue af gangen, men sådan er det jo for nogen. Nu vender det forhåbentlig.
Hun har jo altid sovet temmelig ”dårligt”, hvilket selvfølgelig har været helt ekstremt, perioder med opvågning hver halve time – enkelte stræk af 1-2 timer. Når det går allerbedst sover hun fra 19.30-23.00, 23.00-01.30, er måske mere urolig her 2-3 gange og kommer derfor over imellem os, vågner igen 6.00 og så op kl. 7.00, nogle gange lidt senere. Om dagen sover hun – med mindre hun er syg – for det meste kun en lur på 1 t og et kvarter.
Det er hårdt, nu hvor vi begge arbejder, men vi prøver ligesom at indstille os på det og tage et par nætter i stuen. Vi har selvfølgelig haft en masse overvejelser omkring hvad søren det er, der generer. Hun har fået dræn i midt i december og efter det blev det en periode mærkbart bedre med 6-5-4-3 ganske korte opvågninger – men efter 4 nætter gik det desværre pludselig den anden vej (da hun var færdig med pencillinen), med 1-2 timers uafbrudt uro midt på natten. Jeg tænker derfor der er noget andet, der generer. Der er sammenfald mellem at hun får penicillin (det har hun fået 4 gange) og sover bedre.
Jeg har derfor tænkt at a) det er noget med maven b) noget andet som penicillinen indvirker positivt på. ...
... Hun har, på trods af hun får laktulose, stadig rigtig hård mave et par gange om ugen, og jeg tænker selvfølgelig på om der kan være en sammenhæng – det synes jeg måske der er. Vi synes også det hjalp lidt med zoneterapi, terapeuten har fortalt at hun er meget øm i det punkt, der repræsenterer tyktarmen. Hun ruller med øjnene og er tydeligt beklemt, når hun trykker der.
Hvor meget af alt det her er normalt for en pige på hendes alder? Hvilke årsager kan der være til den hårde mave? Er vi pylrede hvis vi vender det med læge, og hvad synes du i så fald vi skal sige til hende? Vi synes nok, det er lidt svært at henvende os til lægen (igen-igen) og forklare – vi har jo altid fået at vide at nogle børn bare sover uroligt indtil de er to.
Vi tænker selvfølgelig også på om det er sutten, vi skal prøve at vænne hende af med, men jeg fornemmer ikke det kun er den, netop fordi hun kan sove et kvarter, og så vågne op igen. Vi har også prøvet at sove i stuen begge voksne (det er et stort projekt hvis vi skal flytte rundt og få hende på eget værelse), men det gjorde ingen forskel, og andre eksperimenter med lys/mørke, varme/kulde ro/larm osv.
Det skal lige siges at hun om dagen (især efter drænene) er den gladeste, sødeste pige, som er glad for at tulle rundt og gå med støtte, rejse sig op, danse, lege og om aftenen er meget meget nem at putte (vi sidder hos hende 5-15 min indtil hun sover).
Ja, det er svært at tænke helt klart uden nattesøvn, så vi håber du kan hjælpe os lidt på vej.
Mange hilsner
Camilla og familie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.