Annonce

Annonce

Brev:

Sover stadig ikke igennem + spiser meget lidt


2. januar 2008

Alder:
8 mdr.

Sover stadig ikke igennem + spiser meget lidt

Hej Helen

Vi har en dejlig datter på 8 mdr (2.januar) som desværre endnu ikke sover igennem. Derfor skriver vi nu til dig i håbet om at du kan hjælpe.

Indledningsvis må vi hellere fortælle lidt om hende. Hun er en meget energifyldt, udadvendt og nysgerrig pige. Det eneste hun vil lige nu er at stå og gå (med hjælp selvfølgelig) og så ellers gå ture i klapvognen så hun kan se noget nyt.

Hun er flaskebarn og har aldrig spist de store mængder mælk. Hun spiser, på trods af sin alder, stadig aldrig mere end mellem 100 og 150 ml mælk pr. gang. Det er som om at hun altid hurtigt har kedet sig ved at skulle drikke mælk og følt at tiden kunne udnyttes bedre, i.e. til at opdage nye ting.

Vi kan se, at det er det samme når hun spiser grød, mos osv. Hun tager 5-6 skeer og så gider hun ikke mere. Medmindre vi er ude på en café, på besøg hos nogen eller lignende. Så glemmer hun helt at hun spiser, fordi hun er så optaget af at kigge rundt, og så kan man godt få lidt flere skeer i hende. Herhjemme prøver vi at ”distrahere” hende ved at give hende et stykke brød eller en grøntsag i hånden. Det plejer at hjælpe lidt. Men hun spiser aldrig mere end 1-2 dl pr. måltid.

Hun har i de sidste par måneder fået mælk 5-6 gange i døgnet (inklusiv mælk klokken 22-23 inden vi går i seng og så ved en 4-5 tiden om natten når hun vågner og er sulten. Ca. 500-600 ml i alt, idet hun ved mange af måltiderne ikke spiser særlig meget) og rigtig mad 3-5 gange om dagen. De sidste par uger har vi prøvet at trappe ned på mælken til 3-4 gange om dagen, idet vi kan forstå at hun har alderen til det nu. Samtidig har vi prøvet at få hende til at spise mere. Dagsplanen ser således ud nu:

05.00 – 06.00: morgenflaske. Drikker ca 100 ml og vil så op.

09.00: ...


Annonce

... morgenmad. Får havregrød, øllebrød, yoghurt med frugt eller lignende. Spiser max 1dl

10.00 – 11.00: formiddagslur

12.00: frokost. Får grøntsager, grød, fisk, kød, brød eller lignende.

14:30: flaske. Drikker max 100 ml.

15:00 – 17:00: eftermiddagslur

17:00: får en banan, et stykke brød eller noget hun selv kan spise

18:30 – 19:00: Aftensmad. Får de grøntsager og kød vi får og så frugt til dessert

20:00 – flaske og bliver lagt i seng. Drikker ca 100 ml

01:00 – 03:00: Vågner i dette tidsrum og er sulten. Drikker ca 140 ml.

Hun ligger i snit på 450 – 600 ml mælk om dagen. Nogle nætter er hun vågnet flere gange og har været sulten.

Det er som om at hun ikke får spist sig mæt nok i løbet af dagen, til at hun kan sove en hel nat uden mælk. Vi har lidt en teori om, at hun ikke bryder sig om at have for meget mad i maven. Dette baserer vi blandt andet på, at hvis man får ”listet” for meget mad i hende mens hun er uopmærksom, så kommer det op igen. Det er det samme med mælk.

Har du nogen gode ideer til hvordan vi får hende til at spise mere, så vi slipper for den uendelige natflaske? Hvis vi ikke giver hende mælk når hun vågner om natten, men bare sutten, så bliver hun ved med at vågne hver halve time indtil hun får mælk. Men måske har vi bare ikke været tålmodige nok og orket at bruge flere nætter på at ”lære” hende at sove uden mælk?

Vi er meget i tvivl, specielt når man møder andre med jævnaldrende børn som spiser 3-4 dl mad flere gange om dagen og efterfølgende drikker 200 ml mælk i et hug…og så sover 12 timer i træk.!!

Opsummeret går mit spørgsmål ud på: hvordan får vi vores datter til at spise mere? Og hvordan får vi hende vænnet af med at skulle have mælk om natten?

På forhånd tak for hjælpen.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce