Svar: Liv i den indre ballademager
Kære Mette
Børn er forskellige og også meget forskellige af temperament. Derfor skal de også opdrages forskelligt. Der er dog efter min mening ingen tvivl om at det er godt at der er regler og at børn har brug for at kende disse. Derfor er et nej også et nej og det dur ikke at man siger "nej, nej, nej, - så gør det da!".
Jeg synes derfor det lyder ganske fint det I fortæller, at når I har sagt nej, så er det nej. Hun er kun 3 år gammel og har ikke behov for lange forklaringer, men vil naturligt i takt med at hun bliver ældre også lære at ting kan diskuteret, man kan indgå kompromis og via sit sprog finde ud af en anden måde at gøre noget på, finde en anden løsning og således kan hun også få sin vilje en gang imellem.
Netop dette, - at finde en løsning, at lære hvordan hun tackler forskellige situationer, - det lærer hun ved at se på jer, bruge jer som rollemodeller. Derfor er det rigtig fint at hun henter jer, beder jer om hjælp, når hun står i en situation, hvor hun føler sig uretfærdigt behandlet. Ved at I så sammen med jeres datter og den toårige sætter jer og forsøger at løse konflikten, så lærer hun jo hvordan hun skal gøre dette.
Den to-årige skal på samme måde også lære at man ikke bare kan tage legetøjet fra jeres datter og med den alder de to piger har, så er det helt naturligt at de har brug for voksnes hjælp til at løse denne konflikt. I børnehaven, vil jeres datter opleve det samme og her er det pædagogernes arbejde at gå ind og finde ud af at løse konflikterne sammen med børnene.
Nogle børn vil naturligvis være så generte og forsigtige at de aldrig tager en ...
... konflikt, men i stedet fjerner sig. Praktisk nogle gange, men andre gange også problematisk og her skal man naturligvis tale med barnet om hvordan barnet kan holde fast i sin ret. Det er dog ikke endnu, det er hos ældre børn at det er problematisk, og jeres datter tror jeg umiddelbart ikke har disse problemer.
Jeg ved du tidligere har skrevet til mig at du ønskede du kunne give hende mere gå-på-mod, at du synes hun trækker sig for meget og at du gerne vil styrke hende i at være mere insisterende. Nogle gange ønsker vi det for vores børn, som vi måske godt ved har været svært for os selv? Har du selv være "en stille pige", "hører du selv til dem der ikke råber højest i en forsamling"? Måske ligner Olivia sin mor...
Jeg har tidligere skrevet til dig om at styrke hendes selvværd, styrke hendes stærke sider og om at holde fokus på hvorfor hun lige netop har værdi. Ud over dette, så vil det også være rigtig godt at I styrker hendes fysik. Det vil være rigtig godt at hun bruger sig selv og bruger sin krop - fysisk, motorisk stærke børn er ofte også populære børn og det er godt for hende at kunne bruge sig selv, sin krop.
Jeg synes også du skal tale med børnehaven om hvordan de oplever hende, om de synes hun har svært ved at sige fra, om de ser det som specielt problematisk. Måske kan I fælles finde ud af hvordan I kan styrke hende bedst muligt, det kan også være at de har nogle idéer til hvilke legekammerater der vil være gode for hende at lege med, hvor hun møder venskab og også modstand på en god måde...
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

