Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligere og dårligere


3. januar 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev omkring din dreng er, at han i øjeblikket har ekstra meget behov for tryghed og nærhed, at han drømmer lidt mere end tidligere og også har en større motorisk uro og derfor ligger mere uroligt. Dette er helt normalt for hans alder, som du jo også så fint beskriver.

Det er rigtig godt at du ikke længere ammer om natten og at du og far kan putte jeres dreng, når han atter vågner. Det er også helt okay at han falder til ro med flaske om aftenen og at han efterfølgende puttes. Det hele tager jo normalt mindre end et kvarter og det lyder stille og roligt og hensigtsmæssigt. Der er ikke nogen grund til at gå fra ham, hvis han så bliver ulykkelig og ked af det og slet ikke nu, hvor han skal til at starte institution.

Jeg kan godt forstå at det er hårdt at han sen aften begynder at vågne hver anden time og har brug for meget fysisk nærhed for at falde til ro igen. Jeg tænker dog at det skyldes hans alder og den udvikling han gennemgår og at det således er en fase I skal igennem. Samtidig tænker jeg også at det vil være problematisk at forsøge at ændre noget nu, når han i den kommende uge skal starte i institution. Det kan næsten ikke undgås at han vil ...


Annonce

... ændre søvnvaner her, så må vi bare håbe at det er til det bedre... :o)

Du fortæller at han kun sover en gang dagligt, hvilket umiddelbart ikke lyder af så meget, når man kun er 8 måneder gammel. De fleste børn kan først nøjes med en lur i løbet af dagen, når de er mellem 12-18 måneder... Igen hvis denne rytme passer ham og han trives med det, så må det være sådan. Jeg tænker dog at dette naturligt godt kan ændre sig netop fordi han begynder pasning ude, han får mange flere indtryk, mere at skulle forholde sig til. Derfor bliver han også mere træt og derfor vil det være naturligt, hvis han igen begynder at sove to gange om dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også være at han ikke gør, men tilgengæld vil han så være så træt om aftenen at det naturligt vil ændre på hans søvn. Uanset hvad der sker og hvordan han reagerer på at skulle passes ude, så vil det altså påvirke rytmen og dermed også søvnen.

Jeg tænker derfor at I skal se tiden lidt an, se hvad der sker og hvordan han reagerer på det hele, når han begynder pasning. Jeg synes du skal gøre hvad du kan for at gøre ham tryg ved at sove, at det skal forbindes med noget rart og foregå roligt, og så se hvad tiden bringer.

Fortsat held og lykke også med indkøringen i vuggestue:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce