Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke spise fast føde - 9 mdr.


3. januar 2008

Alder:
9 mdr.

Vil ikke spise fast føde - 9 mdr.

Kære Helen,

Jeg har nu endelig fået meldt mig ind, da jg ikke længere kan nøjes med at læse dine råd til andre fra sidelinien.
Nu har vi selv virkelig brug for et par gode råd...

Vores datter på snart 9 mdr er en dejlig og glad pige på ca 8,5 kg ( 3010 gr ved fødlsen), men hun vil simpelthen ikke spise fast føde.

Vi startede langsomt da hun blev 5 mdr, da hun begyndte at vågne flere gange om natten. Men først da hun var næsten 8 mdr begyndte hun at åbne munden for skeen.

Her den sidste mådens tid har hun så spist alt fra 2 skefulde til 3/4 dl - og vi sidder utroligt længe ved bordet hver gang. Hun bliver ikke sur - gider bare ikke spise.

Hun spiser faktisk bedst til aften, men det er langt fra en selvfølge. Vi prøver og har efterhånden prøvet al slags grød og mos - købt som hjemmelavet. Hun får også en masse forskelligt at sidde med selv i hånden som du råder til. Hun sutter og gnaver med sine 2 tænder, men ofte får det galt i halsen og gylper op. Rugbrødshapsere vil hun også kun have et par stykker af før munden atter bliver lukket. Vores mad vil hun også kun smage på - men ikke spise et reelt måltid af.

Jeg har trappet ned for mine amninger da jeg nok ammede for meget i starten, men det har overhovedet ikke hjulpet! Føler bare hun får hårdere mave og får dårlig samvittighed over at føle hun slet ikke får noget som helst at spise.

Er begyndt at give hende ACD-dråber for at hun får bare lidt vitaminer, men jernet er lidt svært at give hende i og med hun jo ikke spiser de her gode grød/mad-måltider.

Mine spørgsmål er så:

- Hvordan kommer vi videre herfra?

- Skal hun ammes hver gang efter et måltid hvor hun kun har spist et par skefulde eller skal hun bare vente med at spise til næste måltid? Er også lidt bange for hun vænner sig til ikke at spise særlig meget! (Har prøvet begge dele - on and off - men uden den store forskel)

- Hvordan ...


Annonce

... får jeg jern i hende når hun ikke spiser mere?

- Skal jeg ved hvert måltid tilbyde hende den grød jeg ved hun bedst kan lide (risgrød) Er bange for at give hende hård mave med for ensidig kost.

Som du nok kan læse har jeg lidt svært ved at gennemskue proceduren med overgangen til fast føde nu hun er blevet så gammel og kunne godt bruge lidt vejledning:o) ikke mindst så hendes mave kan følge med.

Hun har aldrig haft de store problemer med for hård mave, men de sidste par dage virker hun lidt besværet ifm afføringen. Har givet noget sveskemos og det hjælper, men hvornår skal man give fx laktulose istedet hvis det er ?

Et andet problem som fylder meget er hendes nattesøvn.
Hun vågner x antal gange og skriger indtil vi tager hende op og vugger hende til ro igen. I øvrigt også den procedure hun bliver puttet efter hver aften!

Har prøvet at snakke roligt til hende og lægge hånden på hende som du råder til, men hun bliver ved til vi tager hende op og vugger hende i søvn. Tror ikke hun vågner pga sutten, men kan det være fordi hun er sulten eller måske bare en dårlig vane??
Hvis du også her har et godt råd tager vi imod med kyshånd!!

Du får lige en oversigt over vores hverdag:

4-5: Ammes og sover videre - stadig med opvågninger

7-8: tilbydes havregrød - spiser ingenting
tilbydes skorpe, bolle at gnave i, frugmos - spiser måske lidt

9: ammes og puttes herefter til formiddag

sover 2-3 timer

12-13: spiser ca 2-5 rugbrødshapsere og et par skefulde grød, mos

14: ammes og puttes til middag

sover 1-2 timer

16: tilbydes grød og frugtmos - spiser måske ½ dl

18: tilbydes grød, grøntsagsmos - spiser mellem ingenting og 3/4 dl

20: Ammes og puttes til nat

23-24: ammes

24-4: ammes så vidt muligt ikke - men har x antal opvågninger!!

Håber du kan hjælpe os lidt på vej:o)

På forhånd tak

De trætte og efterhånden frustrede forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce