Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - lære at falde i søvn


3. januar 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvn - lære at falde i søvn

Kære Helen

Jeg har haft meget gavn af at læse dine gode svar, og nu er jeg i en situation, hvor jeg selv har brug for dine tanker og gode råd. Jeg har en søn på 8 måneder, han vejede 2600 g ved fødslen og var 49 cm, idag vejer han 8,6 kg og er 71 cm lang. Han er meget glad og aktiv og bruger sin krop meget. Vores dage ser ca således ud:

Kl 6: Amning
Kl 8: Havregrød med pære, dernæst amning, hvor han falder i søvn og sover ca 1½ time
Kl 12: Grønsagsmos, gulerødder og rugbrødshumpler at sidde med og gnaske lidt i, evt sveskemos hvis han ikke spiser så meget grønsagsmos, dernæst ammes og lægges i barnevognen, hvor han sover ca 2 timer, mens jeg går med ham
Kl 15: Havregrød med sveske
Kl 17: Lægges i barnevognen, hvor han sover ca 45 minutter, mens jeg går med ham
Kl 18: Grønsagsmos med kylling, fisk eller torskerogn. Igen giver jeg frugtmos, hvis han ikke spiser så meget.
Kl 20: Amning, hvorefter jeg putter ham i sin egen seng.

Når jeg har puttet ham, falder han aldrig i søvn men bliver tværtimod vældig aktiv. Han er glad og tumler rundt i sengen, og sokkerne flyver ham om ørerne :-) Imens går jeg lidt til og fra, eller sidder i rummet og læser eller snakker lidt med ham, prøver at berolige evt ved at synge. Men efter 30 eller 40 minutter bliver han mere og mere ked af det, og jeg kan ikke berolige ham ved feks at lægge hænderne på ham og snakke blidt. Så jeg tager ham op og trøster og ammer og kan så lægge ham tilbage i sin seng. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet.

Dette bliver ved i ca 2½ time, og han falder først i søvn, når jeg ammer ham den sidste gang, jeg tager ham op. Dernæst kan jeg så lægge ham sovende i sin seng. Her ...


Annonce

... sover han 2 eller 3 timer, hvorefter han vågner. Her ender det de fleste nætter med, at jeg tager ham over i vores seng og ammer ham, og vi falder begge hurtigt i søvn. Resten af natten vågner han ca 2 gange og bliver ammet kortvarigt. Og så er kl 6 og det er morgen!

Det skal lige siges, at han har ligget i vores seng, lige til han var 7 måneder, så det er først den sidste måneds tid, at jeg har prøvet at få ham til at sove om natten i sin egen seng. Det har fungeret fint, at han har ligget i vores seng; det har været så nemt at amme om natten på den måde, og det har givet mig mere søvn. Jeg synes også, at det har været skønt at have ham så tæt på fra helt lille :-) Men nu er tiden kommet til, at han skal sove i sin egen seng. Jeg tror, at vi alle vil få bedre søvn...

Mit spørgsmål går på, hvordan jeg kan forbedre vores aftener? Jeg vil så gerne kunne få min søn til at falde i søvn uden et bryst i munden, for hvad gør vi den dag, jeg ikke ammer ham mere...? (Han bruger ikke sut...)

Jeg vil også gerne snart holde op med at amme ham om natten. Hvordan griber jeg det bedst an? Min egen sundhedsplejerske mener ikke, at det kan gøres uden en vis mængde gråd, og den tanke har jeg svært ved at forlige mig med. Jeg tænker, at det da må kunne gøres mere blidt og kærligt. Er jeg naiv...?

Min mand har igennem længere tid været sygemeldt pga stress og har derfor ikke meget overskud i hverdagen. Derfor er han meget afhængig af at få sin nattesøvn, så det er ikke en mulighed, at han tager del i at vænne vores søn af med at blive ammet om natten.

Jeg glæder mig til at høre dine tanker, og jeg ønsker dig et godt nytår!

Venlige hilsner
den lidt trætte mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce