Annonce

Annonce

Svar: Det at falde i søvn - del 2


4. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sofies mor

Jeg synes det lyder som om at I er rigtig godt på vej. Det er helt naturligt at Sofie protesterer når du går, for naturligvis er det dejligt hvis du blev siddende i timer og kedeligt at dagen slutter nu, når det nu lige var så hyggeligt:o)

Du skal naturligvis vurdere hvad det handler om. Det at hun klynger sig til dig, hager sig fast - jeg ser næsten billedet af en lille abeunge for mig - tyder jo på at hun har brug for at du er der og det skal du så være. Sidde hos hende, holde hende i hånden og møde hende med det. For naturligvis vil du sidde der og nusse hende, hvis hun så lægger sig til at sove i løbet af 10 minutter og I slipper for at rende frem og tilbage i ½ til hele timer...

Men hvis det at du sidder der ikke beroliger hende og får hende til at sove, så er du nødt til at gå og gå frem og tilbage og henter hun dig, så er det fint at putte hende tilbage i egen seng igen, så hun forstår at det er der hun skal sove og det er nu. Betrygge hende i at det er helt okay, at du stadig passer på hende osv. - præcist så fint som du beskriver.

Tidligere tog det jo en time for Sofie at falde i søvn og det var ikke rimeligt at I skulle sidde der en time, men måske er hun ved at være så langt i processen nu at hun ved, at hun skal lægge sig til at sove og derfor vil gøre det på 10 minutter hvis I bliver siddende og så er det ...


Annonce

... sådan I skal gøre det.

Som sagt lyder det som om at I er på rette vej og det er helt naturligt at hun kommer ud til jer, henter jer osv. Det er helt okay. Børn skal have lov til at komme ind til deres forældre, det skal hun også have lov til når hun vågner om natten af en ond drøm. Når hun kommer, så må I kærligt, roligt følge hende tilbage i seng igen og her så vurdere om I skal blive lidt eller om I atter er nødt til at gå:o) Det at hun går ud til jer, bekræfter hende jo et eller andet sted også i at I er der, hun kan jo se at I er i køkkenet som I har sagt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til at lege selv, så er det meget normalt at børn i Sofies alder gerne vil lege rollelege, altså lege hvor flere leger sammen og de elsker at lege med deres forældre. Det er f.eks. en rigtig god leg at lege med køkken, at lege at man laver mad sammen og komme til kaffeselskab hos hinanden. Men du har ret i at det ikke er praktisk muligt at lege med hende hele tiden og derfor vil det være nødvendigt nogle gange at se om du kan aktivere hende med noget, som hun selv kan lege med.

Andre gange vil det være rigtig godt, hvis du kunne tage hende med i de daglige gøremål, få hende til at hjælpe med at dække bord, putte tøj i vaskemaskinen, give dig tøjklemmerne når tøjet skal hænges op osv.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce