Svar: Appetitspring - 3 mdr.
Kære Tine
Tillykke med den lille pige og hvor er det fint set at hun lige nu har behov for mere mælk og derfor søger brystet det ekstra.
Du skal være opmærksom på at du øger din mælkemængde ved at lade hende die hos dig hyppigere. Det giver således mere mælk at amme hver anden time i stedet for hver 4 time. Samtidig skal du være opmærksom på at man ikke kan spare mælk op - du kan således ikke ved at trække tiden gøre at du så har mere mælk til hende. Det kan føles sådan, hvis man gør det en enkelt gang, men på sigt vil det give mindre mælk.
Derudover skal du vide at det vil være godt at hun indtager sit behov for mælk i løbet af hele dagen og ikke kun om aftenen. Det er helt korrekt at børn i hendes alder ofte melder sig hyppigere om aftenen for at blive fyldt op til natten, men om dagen skal hun også spise hyppigt. Det er således bedre at du giver hende hver 2-3 time om dagen end at du gør det om natten.
Samtidig vil det også være en god idé at du får hende til at spise fra begge bryster, når hun ammer. Lidt ligesom hun gjorde i starten. Hun er så gammel nu at hun begynder at være mere opmærksom på stemmer, lys, lyde osv. og du kan se at hun følger mere med i verden, hvem der kommer ind i rummet osv. når du sidder med hende. Hun er måske begyndt at dreje sit hoved mere bevidst efter lys og lyd?
Dette gør at hun har lidt ekstra ...
... behov for at koncentrere sig omkring amning og det er vigtigt at du hjælper hende til at spise sig godt mæt, så hun ikke skal indhente det forsømte om natten. Start derfor med at amme hende fra den ene side, og lad hende tage god fra der. Skift hende så hun vågner lidt op til dåd igen og tilbyd hende så toppen fra modsatte side. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor hun har taget toppen, lader hende spise i bund der, skifter hende og tilbyder modsatte bryst.
Brug også forskellige ammestillinger, så du hjælper hende til at tømme brystet, men så du også får stimuleret dit bryst lidt forskelligt. Læg dig ned med hende i løbet af dagen også og ikke kun om natten og brug også både den almindelige stilling og tvillinge stilling om natten.
Når hun er færdig med at spise hos dig, når hun har fået fra den ene side, er blevet skiftet, fået tilbudt modsatte side og du således er sikker på at hun er godt mæt, så svøber du hende, giver hende en sut, evt. en sutteklud og så putter du hende. Så skal hun sove:o) du skal altså ikke hverken sidde eller ligge med hende, når hun er færdig med at spise, skal hun tages forsigtigt fra, hvis hun ikke selv slipper, - læg mærke til om hun ikke selv glider af, svøbes og puttes i sin lift eller seng.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre og giver jer lidt mere ro, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

