Svar: Smittefare og vaccination
Kære Annette
Det første symptom på skarlagensfeber er ofte halsbetændelse og høj feber, herefter får barnet en påvirkning af tungen, som får den til at ligne hindbær og derfor også navnet "hindbærtunge".
Efter et par dage får barnet udslæt. Det er små bitte røde prikker, der breder sig fra ansigtet, ned over maven og ud over hele kroppen, ud på arme og ben. Det sidder helt tæt og virker næsten som plamager. Huden bliver ru - føles lidt som gåsehud og efter ca en uge så bliver udslættet blegere og efter yderligere 1-2 uger, begynder huden at skalle af.
Det er streptokokker som forårsager sygdommen og det smitter meget. Det smitter gennem luften - ved nys, savl og hosten og det kan altså også smitte mellem børn hvis de hver især bytter f.eks. sut. Fra man er blevet smittet til sygdommen bryder ud vil der normalt gå to til ...
... fem dage og det betyder altså at hvis jeres datter ikke har fået symptomer endnu, så er sandsynlighedenfor at hun er smittet altså lille. Det er i øvrigt sjældent at børn under 2 år får sygdommen.
Man behandler sygdommen med penicillin i 10 dage, feberen forsvinder forholdsvis hurtigt og efter ca 2 dages penicillinkur smitter man normalt ikke mere. Bliver man ikke behandlet kan man derimod godt smitte i flere uger.
Jeg synes I skal ringe til jeres læge og lade tvivlen komme jeres datter til gode. I må tale med lægen om hvorvidt det vil være okay at lade hende vaccinere når der er gået 9 dage siden potentiel smitterisiko - umiddelbart kan jeg ikke forestille mig at det skulle være et problem, hvis jeres datter ingen symptomer har haft. Men drøft det for en sikkerheds skyld med jeres læge:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

