Svar: Kravler stadig ikke
Hej med dig
Nogle børn er lang tid om at lære og kravle og andre springer det stadie over og rejser sig i stedet og går. Det er dog vigtigt at I fortsat forsøger at få hende op i kravlestilling og du kan hjælpe hende ved at sætte dig bag hende, så hendes fodsåler støder mod dine knæ og så samtidig holde hende om livet. Liggende på knæ kan du så hjælpe hende med at rokke frem og tilbage.
Det hjælper også nogle gange, hvis I har tæppe på gulvet, som ligger fast. Det kan være rigtig svært for børn at komme op på alle fire, hvis man har træ eller stengulv. Så måske I kan finde en løsning der, så der er et sted hvor hun lettere kan stå fast - I kan også prøve at øve hos bedsteforældre eller andre, der har fastliggende tæpper.
Det hjælper også nogle gange med et par små skridsikre sutsko, som hjælper hende til at støde bedre fra med fødderne.
Ellers så lyder det jo som om din datter endnu ikke er helt klar til det der kravlen endnu og hun kommer tilsyneladende fint frem uden at kravle... så motivationen mangler måske også. Det kan også være hun ...
... ligner en af jer forældre - har I selv kravlet som børn?
Derudover så tænker jeg at det er vigtigt at I hjælper hende med at trille og rulle og at I meget gerne må tumle med hende. Lade hende trille og rulle, kravle hen over jer. Hvis I har mulighed for at trille hende over en stor gymnastikbold eller sætte hende i en babygynge så vil det også være rigtig godt.
En babygynge, hvor hun gynger frem og tilbage vil stimulere hendes balance og vil således være med til at fremme hende lidt motorisk. Det er ikke det samme som en hoppegynge, som hun ikke skal bruge. Det samme skal også lige nævnes omkring gåstol - hun må ikke sidde i en af dem - det gør at hun meget let kommer til at springe kravlestadiet over.
At lære at kravle er vigtigt - det har betydning for at de to hjernehalvdele kan arbejde sammen. Men hvis det nu viser sig at hun ikke lærer at kravle, så må I bare lære hende det senere hen og her støtte hende i at lave forskellige krydskoordineringsøvelser.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

