Svar: Hvorfor slår han sig selv ?
Hej med dig
Der kan være mange grunde til at børn slår sig selv og andre, men når det sker, og når det er så voldsomt som du beskriver, så er det meget vigtigt at I træder til og sørger for at han ikke yder skade på sig selv. Han må ikke banke sit hoved ind i ting og han må ikke slå sig selv i hovedet og derfor skal I forsøge at forhinde dette, så det så vidt muligt ikke sker og I skal også forsøge at bryde situationen, når det sker.
Det er derfor nødvendigt at I forsøger at fjerne hans hænder og aflede ham, når han slår sig selv. Samtidig skal I så forsøge at finde ud af om det er i bestemte situationer der sker. Som du beskriver det, så lyder det som om at det mest er når han får et nej og når han lige vågner, at han kan finde på det og derfor skal I naturligvis være særligt opmærksomme netop i disse situationer.
Alle små børn har brug for meget fysisk og psykisk kontakt og med den alder jeres dreng har nu, så får han ikke samme fysiske kontakt som tidligere. Han er så gammel nu at han løber omkring og samtidig er han rigtig god til at tale og bruger derfor ikke på samme måde som tidligere sit kropssprog, når han vil jer noget. Hans udvikling betyder at han ikke mere sidder og putter på skødet, kæler og nusser, men at han nu render mere rundt, undersøger, opdager.
Nogle gange så kan børn godt begynde at sidde og slå sig selv, gøre skade på sig selv eller sidde og rokke og banke kroppen ind i ting for netop at få fysisk og psykisk kontakt. Det er som om at det får barnet til at mærke sig selv og mærke sine grænser.
Så selvom I oplever jeres lille dreng, som en glad og nysgerrig dreng, der virker til at trives, så mangler han måske lidt mere fysisk kontakt. Derfor tænker jeg at I skal forsøge at give ham ekstra meget kontakt både fysisk og psykisk den næste måneds tid eller to og se om ikke det vil ...
... gøre en forskel.
Når han gør sig selv ondt så tag ham op, sid med ham, vug ham. Prøv at aflede ham ved at læse en historie imens han sidder på skødet. Prøv om I kan gøre det til en vane, et fast ritual at give ham massage, hvor I stryger ham over hele kroppen, prøver at få ham til at tage imod kontakten, får ham til at slappe helt af så der er helt ro omkring jer, så berøringen nydes. Prøv også det modsatte, hvor I tumler med ham, laver kildeture og små brydekampe, hvor I har fysisk kontakt på en mere 'hårdhændet' måde - jeg er ret sikker på at det vil gøre en forskel.
Kontakten skal han naturligvis også have ind imellem. Altså inden han når til at gøre skade på sig selv. Giv ham masser af kys og kram og knus, dans med ham osv. så han får masser af nærhed. I skriver at han også har haft problemer med ørerne og I skal i den forbindelse være opmærksomme på at meget voldsomme smerter naturligvis også kan gøre at han reagerer temperamentsfuldt.
Når han vågner om natten så skal far gå ind til ham, far giver ham roen og får ham til at sove videre. Mors opgave er så en anden, du må gøre nogle af de andre ting med ham. Der er ingen grund til at stille krav om at han skal lære at blive trøstet af andre osv. tværtimod, han skal mødes meget mere som den lille dreng han er og I må forsøge at give ham lidt mere nærhed og prøve ikke at stille for store forventninger.
Jeg ved godt at det er svært, især fordi at Mads er så dygtig til mange ting, man kan hurtigt komme til at forvente lidt for meget af en dreng der som jeres er så godt med både motorisk og verbalt. Jeg skriver ikke dette for at gøre jer kede af jer og det håber jeg I ved, men jeg tror som sagt at hans reaktioner og fysiske temperament har noget med dette at gøre.
Jeg håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

