Annonce

Annonce

Brev:

Vil gerne kunne putte tidligere


6. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vil gerne kunne putte tidligere

Hej Helen,

Vores datter, Camilla, er nu tre måneder og vi kunne godt tænke os, at kunne putte hende lidt tidligere om aftenen i sin egen seng samt flytte hende fra vores seng, så hun sover lidt mere i sin egen seng (pt. liften) i løbet af natten, da jeg tror, at både hun og os bliver forstyrret af at sove så tæt.

Som situationen er i øjeblikket kommer Camilla ikke i seng før end vi går i seng (22.00-22.30), fordi vi simpelthen ikke kan få hende til at falde i søvn.

Typisk er hun vågnet fra sin eftermiddagslur omkring kl. 16-17 og er så vågen resten af aftenen. I starten er hun temmelig velfornøjet, men omkring kl. 20 bliver hun mere og mere pylret og hidsig og virker træt. Vi forsøger som regel at få hende til at falde til ro, hvilket ofte lykkes – men sove vil hun ikke. Ofte bliver hun ammet videre i løbet af aftenen (for at vi får lidt ro). Omkring kl. 22 bliver hun igen rigtig pylret og hidsig. Her får vi hende til at falde til ro ved at jeg tager hende med i seng, hvor hun bliver ammet til hun falder i søvn.

Er der noget vi kan gøre for at få hende til at sove noget tidligere, når hun nu virker træt og senere overtræt? Vi har talt om at indføre nogle putte-ritualer, men ved ikke helt om det er vejen frem (og hvad så, når hun formentlig ligger og græder i sengen?).

Som nævnt ovenfor ammer jeg Camilla i sengen om aftenen til hun falder i søvn. Hun skal helst ...


Annonce

... have sovet i mindst 30 minutter før jeg kan flytte hende over i hendes seng (pt. liften, som står lige ved siden af sengen). Det betyder, at jeg selv nogle gange falder i søvn for så at vågne et par timer senere, hvor jeg ofte med held (men ikke lige i øjeblikket) kan flytte hende over i liften.

Hvis jeg ikke får hende flyttet over i liften, virker det som om, hun vågner oftere end ellers og mere vil hyggespise end hun egentlig er sulten, men hun er som sagt svær i øjeblikket at få flyttet over i sin egen seng. På en god nat vågner hun omkring kl. 3-4 og igen kl. 5-6, mens hun på en dårlig nat er vågen næsten hver anden time. Hvor det i starten var praktisk og godt for os alle, at vi sov i samme seng, så er det nu ved at blive en belastning for mig, da jeg ikke får særlig meget sammenhængende søvn.

Vi står op kl. 7-8 om morgenen, og igennem dagen er hun typisk vågen 1½-2 timer ad gangen, hvorefter hun sover i ca. 3 timer – dvs. to vågne perioder og to lure inden hun vågner kl. 16-17.

De to gange om dagen, hvor hun skal lægges til at sove bliver hun også ammet lige inden, og ofte falder hun stort set i søvn ved brystet, men er kan hurtigt og let lægges i liften for at sove enten udenfor eller inde. Er det her kimen til natteproblemerne ligger? Og bør jeg i højere grad vænne hende til selv at falde i søvn i løbet af dagen?

Jeg ser frem til dit svar.

Venlig hilsen

Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce