Annonce

Annonce

Svar: Vil gerne kunne putte tidligere


6. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Når man er 3 måneder gammel har man stadig et rigtig stort behov for tryghed og derfor er det helt naturligt at det bedste sted for jeres datter at falde i søvn er ved brystet. Det vil dog også være en god idé at lære hende at sove for sig selv, hun har ligeså meget som I forældre, behov for at sove godt og sove roligt. Lige nu forstyrrer I hinanden og det har ingen af jer glæde af. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære hende at sove for sig selv. Altså at hjælpe hende til en god rytme også for jer alle på sigt.

Da hun Jeg kan ikke se om hun bruger sut, men du kan overveje og hun vil gøre det og om en sut kunne indgå i putteritualet. Det vil stadig være hensigtsmæssigt og nødvendigt at du ammer hende, men hvor du normalt så ville lægge dig med hende og amme hende i søvn, kan du prøve i stedet at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme, din krop.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun fjernes fra dig, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner som kan være lidt mere lune end almindelige bomuldslagner. Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule". Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kunne starte med at putte hende i liften og så stille liften i den seng, hvor I gerne vil lære hende at sove. På den måde lærer hun at sove i sin seng, vender sig til stedet hvor den står osv. men får trygheden fra liften stadigvæk.

Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og ...


Annonce

... når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og det er her du skal prøve at give hende sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Det samme skal du gøre om dagen, forsøge at putte hende inden hun falder helt i søvn ved brystet. Du skal ikke være bange for at du skaber dårlige søvnvaner ved at amme hende eller ved at vugge hende, - det er helt naturligt at hun har brug for denne beroligelse for at slappe af og overgive sig til søvnen. Det vigtigste er at hun forbinder det at sove med noget rart og noget trygt.

Det er helt normalt at børn i hendes alder har en vågen periode om aftenen. I kan derfor ikke forvente at I kan putte hende tidligt. I stedet vil hun gerne ammes tit og på den måde tanke sig godt op til natten hvor hun så kan tage et længere stræk. Det ændrer sig i takt med at barnet bliver ældre og selvom jeg ved at det kan være lidt hårdt ikke at have forældretid om aftenen, så er det stadigvæk kun en periode.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan godt indføre lidt faste rutiner med måden hun puttes på, ammes, svøbes, ammes igen, får en sut og en sutteklud, vugges lidt og lægges stille og roligt ned, hjælpes i søvn. Det vil være helt fint i forhold til hendes alder. Igen - hvis hun græder ulykkeligt, så skal hun naturligvis ikke ligge der, så må I tage hende op og forsøge igen lidt senere, når hun atter viser træthedstegn.

Det er helt normalt at du skal sidde eller ligge med hende i mindst ½ time for at du kan flytte hende. Det tager ½ time for hende at falde i søvn og du kan ikke flytte hende imens hun skifter søvnfase, hvilket små børn gør hver ½ til hele time. Derfor kan det være utroligt svært at finde det rigtige tidspunkt på og gør at man så ofte er nødt til at sidde meget længe med dem før det lykkes.

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at putte hende, når hun er færdig med at amme. Ikke trække amningen ud, men simpelthen putte hende mens tid er:o)

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre til at finde det rigtige tidspunkt og måde at gøre det på, så I alle får lidt bedre sovevaner:o) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce