Brev:
Forvirret efter sundhedsplejerskens besøg

Hej Helen
Vi havde besøg af vores søde sundhedsplejerske i fredags, men jeg må desværre indrømme at hun har forvirret, eller måske nærmer foruroliget mig lidt...
Vi fortalte hende jo historien om at Anton havde været indlagt til obs. for kighoste, som i øvrigt endte med at børneafdelingen valgte at tilse ham igen, hvorefter han blev sat i behandling.
Han er dog stadig temmelig snottet og hoster - så træls for den lille mand!
Da Anton så lå på puslebordet og havde fået tøjet af, konstaterede min mand at han da godt nok havde blege fødder - uden han ellers lagde noget i det. Jeg fortalte så sundhedsplejersken, at jeg har lagt mærke til, at han af og til bliver blå om læberne - især i området under næsen.
Så kiggede hun på ham et øjeblik og sagde "plejer han altid at se sådan ud", fordi hans hud var marmoreret. Det kunne jeg jo altså ikke lige huske, for det har jeg ikke lige tænkt over. Men hun nåede både at tage hans temperatur og veje og måle ham, inden hun konstaterede at hans strømper nok bare havde ...
... strammet og at marmoreringen kunne skyldes enten varme eller kuldepåvirkning. For han var vokset helt efter bogen, så hun mente helt bestemt ikke der var noget galt.
Det var selvfølgelig rigtigt rart at høre - men jeg må indrømme at hun nåede at gøre os begge nervøse pga. hendes reaktion. Og jeg har nu her i weekenden prøvet at være obs. på hvornår han bliver blå om læberne og marmoreret på kroppen - og jeg kan ikke finde noget system. Men det sker stadig. Og svigermor kommenterede det også i dag.
Han virker jo bare til at have det fint - på trods af hans forkølelse, han smiler og pludrer når han er vågen - og sover rimeligt hvis han har fået et skud saltvandsdråber :o) Og da han var indlagt for snart en måned siden, målte de jo iltindholdet i blodet og det så helt fint ud.
Så jeg vil egentligt bare høre din mening - skal vi bekymre os, eller bare lade som ingenting???
Det skal lige siges at vores sundhedsplejerske er væk de næste 14 dage - ellers havde jeg ringet til hende i morgen...
Med venlig hilsen
Tine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.