Svar: Mad mad mad - 5 mdr.
Kære Heidi
Jeg synes det lyder okay det du fortæller. Det er rigtigt at Agnethe ikke drikker store mængder, men hun får dog nok til at dække hendes behov for jern osv. og ved siden af den mælk hun får, så får hun nu også grød lavet med modermælkserstatning så på den måde bliver hun energiberiget det ekstra - det er helt okay.
Jeg tænker at Agnethe aldrig har været vandt til at få særlig store mængder, hun har fra starten ligesom lært at lade sig nøjes med lidt af gangen og derfor er hendes mave slet ikke parat til at der pludselig skal meget mere i den. Jeg tænker det er derfor hun siger fra overfor flasken, når du har givet hende skemad og jeg tænker også at det er derfor du oplever at det hele kommer op igen, hvis du tilbyder hende ekstra meget grød.
Du skal naturligvis give hende så stor en mængde du kan få hende til at spise af både mælk og grød, men samtidig ud fra en vurdering af at hun skal holde det i sig. Der er ingen grund til at give hende ekstra meget mod at det hele så kommer op og det er stadig bedst at hun spiser lidt men tit.
Det er også meget vigtigt at hun forbinder det at spise med noget rart, noget hyggeligt og at hun fortsat derfor gerne vil spise. I skulle meget nødigt komme ud i at hun afviser både skemad og flaske... Så prøv at følge hende, se hvad hun kan lide, hvad hun kan holde i sig og gør det så hun selv kan følge med og ikke presses unødigt.
Jeg synes det er rigtig fint at du fortæller at hun har taget på - 500g på en måned ca - det er da super godt og tegn på at det går den rigtige vej. Det kan således godt være at du ikke synes hun spiser særlig meget, men tilsyneladende optager hun maden meget fint. Vær opmærksom på at hendes mave skal fungere - hun må ikke få forstoppelse, - det fjerne appetitten og kan også gøre at hun ikke kan rumme det hun behøver i maven.
Jeg synes som udgangspunkt ikke at du skal sætte vækkeuret om natten. Det er rigtig godt at bibeholde den sene ...
... aftenflaske og så må I meget gerne sove begge to. Det har I også brug for og det er dejligt at forsøge at oparbejde en sovevane, hvor hun allerede nu lærer at sove om natten... så forsøg at bibeholde det I har og lad være at bruge energi på mad midt om natten.
Med hensyn til reaktion på bedsteforældre og andre, så er det helt naturligt at hun helst vil studere verden fra dit skød og at hun vægrer sig mod at være for længe i fremmed favn. Mange børn vil allerede i 4-5 måneders alderen begynde at virke lidt afstandstagende i forhold til fremmede, nogle reagerer ligefrem med voldsom gråd, hvis andre end mor prøver at tage dem op og det er helt naturligt og helt okay. Især mellem 7-10 måneder tager det så rigtig fart og det er her man taler om egentlig separationsfase.
Jeg synes ikke I skal aflevere hende hos bedsteforældre for ligesom at 'hærde' hende, sådan fungerer det ikke. Det er meget vigtigt at hun føler sig tryg og vokser op med en tillid til at du er der for hende, støtter hende og reagerer hensigtsmæssigt på hendes behov og netop det gør du ved at møde verden samme med hende. Ved at vise hende at de andre er okay, ved at være der, når hun skal over til en anden og tage imod hende igen, når hun atter har behov for at komme over til dig, den trygge base. Så hun på den måde får det lidt i bidder og samtidig med dig i synsvinkel, så hun på dig og dine reaktioner kan se om dette er okay. Hun spejler sig i dig og hvis hun oplever at du føler dig tryg, så vil hun også selv blive mere tryg.
Hvis du eller I forældre har behov for at komme lidt ud, være jer selv, være et par i nogle timer, så er det en anden snak og det må I naturligvis gerne. Men så vil det være jeres behov (hvilket er reelt nok) og jeres datter kan naturligvis blive passet imens og det skal nok gå fint. Det er heller ikke noget hun vil tage skade af. Men jeg mener ikke at det vil 'hærde' hende.
Håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

