Annonce

Annonce

Svar: Mad og søvn og skinger stemme


7. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Du har fuldstændig ret i at der sker rigtig meget med jeres lille dreng i øjeblikket, netop i 4 måneders alderen kan det ofte være svært at finde ud af, hvad barnet egentlig har behov for. Skal man starte med skemaden, eller bare give ekstra mælk, skal han have lov til at være vågen eller skal man skabe mere faste rutiner osv. Så de frustrationer og tanker du har er helt normale og passer rigtig fint til hans alder.

Faktisk er han heller ikke selv helt klar over hvad han har behov for, han vil så gerne følge med i det hele og hans bevidsthed om omverdenen vokser dag for dag, det giver ham rigtig mange stimuli mentalt, som han har behov for at bearbejde og få hjælp til at samle sig fra.

Han begynder at bruge sin krop mere, bruger sin hænder, arme meget mere bevidst, triller nu mere omkring og har således også en større fysisk uro og derfor også rent fysisk behov for hjælp til at samle sig.

Han er så stor nu at han naturligt har behov for mere mad, hans interesse for verden gør at han ikke koncentrere sig så meget omkring det at spise i løbet af dagen og derfor vågner han om natten og beder om mælk der. Det er jo sådan set godt og fint at han på den måde er i stand til at regulere sig selv ind, men på sigt, skal han naturligvis spise om dagen og ikke så meget om natten.

I første omgang vil det være rigtig godt at se om du kan få ham til at spise mere mælk om dagen, nogen forældre vælger at give en flaske til natten, men det er slet ikke sikkert at det er nødvendigt. Hvis du kan få ham til at spise godt hos dig og du kan tilbyde ham brystet lidt hyppigere og på den måde også få sat mælkemængden lidt i vejret igen, så vil du sandsynligvis godt kunne vente lidt med skemad. Hvis du derimod ikke oplever at han kan blive mæt nok af din mælk, så vil det være okay at du starter med en lille smule grød.

Han øver sin stemme, har skingre høje lyde og vil nogle gange skrige så højt at han bliver forskrækket over sig selv. Det er helt normalt og meget fint at han allerede gør det, han er trods alt kun 4 måneder gammel. I takt med at han bliver ældre, så vil der komme flere lyde til, både læbelyde (bbrrr) og svælglyde (ggrrr) og det er vigtigt at han ligesom kommer alle lydende igennem.

Det er meget almindeligt at børn i denne alder, sover meget kortvarigt i løbet af dagen, at de ofte tager 3-4 korte lure, - tilgengæld så sover de så hele aftenen og det meste af natten og får på den måde sammenlagt den søvn de har behov for. Andre børn vil i denne alder sove godt om dagen, men vil så tilgengæld være vågne hele ...


Annonce

... aftenen... sådan er de så forskellige og det vigtigste er at de trives, er glade og udvikler sig og det gør jeres dreng.

Jeg synes det er godt, hvis du kan køre en tur med ham eller kan gøre rummet han sover i køligt, når du ved at han sover bedst på denne måde men du skal ikke køre to timer med ham dagligt mod at han kun sover ½ - det kan ingen af jer holde til. Så er det bedre at tage ham op, når han vågner efter en kort lur og så aktivere ham, lade ham oplever verden og bruge sig selv og så må du putte ham igen, når han viser træthedstegn. Hvis han lige nu har behov for at være meget på om dagen og så sover hele aftenen og natten - så må det være sådan og så må du glæde dig over at I forældre lige nu har aftenerne sammen:O)

Hvis han vågner om natten og også der ligger og øver sig i at pludre og bruge sine lyde, så lad ham gøre det - du kan ikke forhindre det og så længe han ikke er utryg og ked af det, så må det være sådan.

Når du begynder med lidt skemad, så vil det være lettere med en plan for dagen. Skemaden kan med fordel gives på nogenlunde faste tidspunkter og således bliver det også stille og roligt mere naturligt med en fast rytme og lidt faste tidspunkter for mad, søvn, mælk osv. I første omgang tænker jeg dog at du skal forsøge om et øget mælkeindtag kan gøre det.

Når du har brug for en plan med 1-2 måltider skemad, så kan den se således ud:

Tidlig morgen: Amning

Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur

Frokost: Grød, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Ammes

Sen eftermiddag powernapper

Aften: Evt. grød, vand af kop

Ammes eller flaske inden natten og puttes

Sen aften: Ammes

Nat: Evt. amning

Jeg synes naturligvis at du gerne må ligge dig med ham en gang imellem, det er dejligt for jer begge og du kan også få hvilet dig. Det hjælper nogle gange at du lægger dig på dobbeltsengen og ammer ham der, når han så er faldet i søvn, så kan du trække dig væk fra ham, sikre at han ikke kan falde ned fra sengen og så lade ham sove der.

På sigt er det naturligvis vigtigt han ikke lærer at han kun kan sove på din brystkasse og at han lærer at sove alene - derfor tænker jeg at det at lægge sig med ham og så fjerne sig fra ham stille og roligt, hvorefter han sover videre, kan være en god middelvej. Måske han netop vil sove lidt mere, fordi han så ikke oplever at blive flyttet og hvis du lægger din dyne hos ham (der hvor du lå) så tror hans underbevidsthed måske at det stadig er dig der ligger der... :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce