Svar: Kan ikke selv falde i søvn - 2 år
Kære Mor
Det er for det første vigtigt at I gør jeres drengs værelse og sovested til et hyggeligt sted, et sted hvor han gerne vil opholde sig. Det er vigtigt at han føler sig tryg i sin seng og oplever det at skulle sove som noget hyggeligt og rart.
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det også som om at det er sådan hos jer. Hvis I er hos ham, så lægger han sig roligt ned, og falder så også i søvn. Nogle gange forstår han så ikke at I rent faktisk mener han skal sove, men ser det at I er der, som en mulighed for at snakke lidt og trække tiden ud. Her er det naturligvis helt rigtigt at I forsøger at gå.
Når han puttes, så er godnathistorien rigtig god og jeg tænker at I skal forsøge at sidde ved siden af ham, ikke ligge jer ned sammen med ham. Når I sidder op og han ligger ned, så har I allerede der ligesom fortalt at det er ham der skal sove, det er ikke jer.
Når han rejser sig og står ud af sengen, så før ham tilbage til sengen igen. Fortæl ham at han kan sove trygt og godt, at I elsker ham og passer på ham, giv ham et knus, men bliv ved med at føre ham tilbage i seng, så han forstår at I mener det, det er nu og det er der, at han skal sove.
Når han protesterer mod at I går, så skal I vurdere hvad denne protest handler om. Hvis han græder og er ulykkelig og beder jer om at blive, så bliv hos ham, hold ham i hånden, sid hos ham lidt. Hvis hans protester handler om at han ikke vil sige farvel til dagen, gerne vil have det hele varer bare lidt længere, så er det ikke et spørgsmål om utryghed og så vil det være helt okay at I går.
Jeg er heller ikke tilhænger at at man går fra et grædende og ulykkeligt barn, jeg er ikke tilhænger af at man ikke kærtegner, synger, holder i hånd osv. Jeg mener at børn naturligt har behov for at man gør disse ting, når de skal sove, så selvfølgelig skal man være der. Men igen ...
... er det meget vigtigt at skelne hans gråd og protester og finde ud af hvad det handler om.
Når I går til og fra, så skal I aldrig være væk i mere end 3 minutter, når I har sagt at I kommer tilbage igen, så skal I naturligvis gøre det. I skal derfor også komme ind til ham selvom han ikke græder, vise ham at I er der og atter betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove.
I skal passe på at I ikke kommer til at sende signaler som fortæller ham at det er problematisk at lægge sig til at sove. Dette kan f.eks. ske, hvis han fornemmer at I vægrer jer mod at gå. Hvis I f.eks. har besluttet jer for at læse en godnathistorie, så læser i den men ikke flere. Hvis I har besluttet jer for at gå, så gør det. Hvis han ligesom får oplevelsen af at I trækker tiden, så må der jo være en grund til dette og så bliver han endnu mere urolig. Prøv derfor at før det ud i livet, som I har besluttet jer for, naturligvis ud fra de signaler han sender. Det skal jo ikke være sådan at han græder helt ulykkeligt og I går fordi I har besluttet at gå! - men jeg håber I forstår hvad jeg mener...
Det kan også hjælpe ham at snakke lidt om hvad der er sket i løbet af dagen. Tale med ham om hvad han har lavet, hvad I har lavet sammen, så han får dagens oplevelser talt lidt igennem, naturligvis på det niveau hvor han nu er. Men ligesom vi voksne kan ligge og tumle med en masse tanker, så kan børn også gøre det og det hjælper derfor nogle gange at gennemgå dagen. Nogle gange hjælper det også at snakke lidt om hvad dagen i morgen bringer.
Nogle gange hjælper det også at spille lidt dæmpet musik på barnets værelse, så barnet har lidt at lytte til og måske ikke føler sig helt så alene, som når man kan høre mor og far snakke på den anden side af væggen...
Jeg håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

