Brev:
Flere spørgsmål - mad, mælk og pasning mv.

Hej Helen
Så har jeg brug for dig endnu engang, og det er med lidt forskellige spørgsmål.
Først lige en status på mikkels rytme nogenlunde pt:
0600: Vågner og står op
0630: Morgenmad
0830: Mellemmåltid
0900: Sover ca. 1 1/2 time
1100: Frokost/mellemmåltid
1300: Frokost/mellemmåltid
1330: Sover ca. 1 1/2 - 2 timer
1600: Mellemmåltid
1800: Aftensmad
1930: Grød + MME
2000: Sover (For det meste hele natten, men sommetider små afbrydelser med sut og sommetider klar til at lege og klappe kage - så tiden vi er vågen kan svinge lidt)
Mikkel har efter flere små måltider fået en meget bedre søvn !! Han spiser rigtig mange ting nu (Havregrød, A38, rugbrød med leverpostej, torskerogn, æg, ost m.m.. Banan, nektarin. Spiser også vores aftensmad (pasta, ris, kartoffel og kød) og kan lide det meste bare der er sovs)
Med hensyn til sovs så hænder det at vi bruger Knorr bearnaise m.m. Er der for meget salt i dette ?? Mikkel elsker det og lader ikke til at få problemer i maven. Det samme gælder Knorrs lasagnette. Han spiser og spiser og er helt pjattet med det. Er det ikke godt for ham med dette færdigmad ??
Jeg er stoppet med at amme og giver ham derfor MME at drikke af kop til måltiderne. Ialt når vi ca. op på 350-400 ml. Jeg giver jerndråber ved siden af. Vand tilbydes og drikkes efter lur og i løbet af dagen.
Med hensyn til mælk vil ...
... jeg nu høre om jeg skal indføre lidt sødmælk nu så han lære at drikke "rigtig" mælk eller om det i virkeligheden er bedre at give MME??
Det er nu ca. 14 dage siden at jeg stoppede med at amme. Jeg trappede langsomt ned, så det var den sidste morgenamning der røg til sidst. Jeg har egentlig ikke haft nogle problemer i den forbindelse, men kan nu mærke en lille øm bule lige bagved den ene brystvorte. Er det normalt eller skal jeg gøre noget ved det ?? Jeg har ikke haft spændinger eller haft behov for at malke ud osv.
Mikkel skal den 1. fenruar starte i dagpleje. Jeg skal starte arbejde den 14. februar så vi har 14 dage til indkøring. Har du nogle råd til hvordan dette gribes an på bedste måde ?? Vi har aldrig oplevet at Mikkel er bange for fremmede eller græder meget når vi ikke er til stede (Han er blevet passet ca. 5 timer af bedsteforældre et par gange) Jeg regner ikke med at der bliver de store problemer, men hvor mange dage skal indkøring vare og hvor mange dage skal jeg være der med ham ?
Den 2. februar skal Mikkel passes af min veninde og her skal han så overnatte. Det er første gang for ham. Jeg har aftalt med veninden at vi tager over til hende et par gange inden så han har hende i frisk erindring til dagen. Men er der andet jeg kan gøre når han skal sove der ???
Glæder mig til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Mikkels mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor