Annonce

Annonce

Svar: Sove problemer - 2 år


7. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Iben

Det at jeres datter har været syg, forkølet og haft ondt i ørerne har givet hende en erfaring om at det gør ondt at sove og at det kan være svært at trække vejret. Små børn har jo meget små luftveje, der er ikke så meget plads og slimhinderne skal ikke hæve særlig meget, før vejrtrækningen påvirkes. Samtidig kan børn ikke pudse næse ligesom vi kan.

Børn kan heller forholde sig til det at noget gør ondt. De ved jo ikke hvad der sker med dem, kan ikke forholde sig til smerter og forstår simpelthen ikke hvorfor de pludselig får jag fra ørerne. Vi andre kan ligesom sige til os selv, hvad det skyldes og tage det lidt med ro indtil penicillinen begynder at virke.

Men for jeres lille pige, så har det været en periode, hvor hun efter at have sovet lidt er blevet vækket af smertende jag fra ørerne og hvor hun samtidig har haft svært ved at trække vejret - det har været rigtig ubehageligt for hende. Derfor er det kun helt naturligt at hun vægrer sig mod at sove nu, for hun forbinder jo netop det med noget ubehageligt, som hun ikke selv kan forklare og som hun heller ikke kan gives nogen forklaring på, simpelthen fordi hun er for lille.

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de ...


Annonce

... beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Det lyder som om at jeres datter har behov for at I er der for hende lige nu. Jeg er helt enig med din kæreste i at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at tage hende ind i soveværelset, da det så vil blive svært at få hende derfra igen. Men jeg synes det vil være helt relevant at I sidder lidt hos hende, holder hende i hånden osv. beroliger hende og således betrygger hende ved at være til stede og ikke gå fra hende. Mange børn vil faktisk, når man gør dette lægge sig til at sove i løbet af 15 minutter og det synes jeg er rigtig godt givet ud, i forhold til at gå frem og tilbage over flere timer, hvor barnet (og forældrene) bliver kede af det.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange vil børn tage det at man sidder der som et signal om at der skal underholdes og leges og her bliver man så nødt til at gå og vise barnet at det ikke er meningen. Når man går, så er det så igen vigtigt at fortælle at man kommer igen (hvilket man så også gør med ca 3 minutters intervaller) og betrygger barnet i at man er der og passer på det og at hun således trygt kan lægge sig til at sove.

En tredie mulighed som er en blanding af de to, er at tage noget arbejde, f.eks. strygetøj med op på værelset. Så er I til stede, står og stryger, kan tale lidt med hende "Mor er lige her, læg dig nu ned, nat-nat" og således via stemmen og tilstedeværelsen lærer hende at falde trygt i søvn - uden at man behøver være i direkte fysisk kontakt.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce