Svar: Renlighed - hvad er det jeg skal træne
Kære Ellas mor
Rigtigt mange børn begynder netop i 2 års alderen at finde ud af at der kommer noget ud af dem forneden og finder det pludselig meget interessant. Det varer en periode og så er det pludselig ikke så interessant mere.. Enkelte gange kan det godt være at barnet er parat, Ella lyder faktisk til at være godt igang med processen, men der er stadig lidt vej igen.
Man siger normalt at børn starter med at tisse og lave i bleen. Det gør de bare, det er ikke noget der interesserer dem. Derefter så begynder de at fortælle at de har gjort det, altså beder om at få en ren ble på. Når barnet så er nået lidt længere i processen, så begynder barnet at sige at nu gør det i bleen og tilsidst når barnet så at sige til lige inden. Så når jeg siger at Ella er rigtig godt på vej, så er det altså fordi hun lige nu veksler imellem at sige til, når hun har gjort det og faktisk sige til når hun gør det og det er super flot.
Det bedste tegn til at man kan begynde at 'træne' renlighed er at barnet selv kommer og ytrer ønske om at få bleen af og prøve at sidde på potten eller toilettet. Og derudover så er det et vigtigt tegn at barnet er i stand til at holde sig tør i min. 3 timer. Det viser at barnet er fysiologisk mere moden til at man forsøger.
Jeg har den holdning at en tør ble er en langt bedre succesoplevelse end at få våde bukser og derfor er jeg ikke fortaler for at man tager bleen af for hurtigt. Jeg synes derfor at man, når man begynder at 'træne' renlighed, skal starte ...
... med at lade barnet sidde på toilettet eller potten (hvad barnet nu viser interesse for) på mere eller mindre bestemte tider. Det kan f.eks. være når man står op om morgenen, inden man løber ud at lege, inden man skal spise aftensmad, inden man kører op at handle osv.
Hvis der kommer noget så er det jo super godt og rigtig dejligt og barnet vokser med opgaven. Kommer der så ikke noget, ja så er det jo også helt fint, for hun prøvede jo og det var rigtig godt, nogle gange så kan man og andre gange så kan man ikke, men så har man jo prøvet og det er rigtig fint.
I hele denne proces bibeholder barnet at have ble på, og når barnet så stille og roligt begynder at have flere og flere tørre bleer, så tager man stille og roligt bleen af i samarbejde med barnet.
I forhold til det med at rende uden ble, så er dette jo oftest lettest at praktisere om sommeren, hvilket renlighed generelt er. Det er helt skørt at træne renlighed på det tidspunkt om året, hvor barnet har allermest tøj på - det er næsten dømt til at gå galt:o) Til sommer, hvor jeres datter kan rende udenfor, er det for det første lettere for hende at se og derfor lære at vurdere hvornår hun tisser og for det andet så også lettere at nå at sige til.
Lige nu synes jeg derfor at I skal lade hende beholde sin ble på, men naturligvis følge hendes interesse og naturlighed omkring det. Hvis hun har lyst til at prøve at sidde på toiletsæde eller på en potte, så lad hende prøve og se så hvad tiden bringer.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

