Svar: Mælk, føraftensmad og vågner om natten
Kære mor, som nu sover en lillebitte smule bedre;o)
Emilie har brug for at få ca 500ml mælk dagligt. Dette vil normalt blive dækket via en enkelt amning, lidt mælk i havregrøden og den øvrige madlavning, lidt ost, en portion tykmælk, A30 eller lignende.
Så længe hun er under et år, så er det godt at give hende sødmælk. Hvis hun får modermælkserstatning, så vil hun, hvis hun får min 400ml dagligt være dækket ind i forhold til jern, hvis hun ikke får så meget, så skal hun have jerntilskud ved siden af. Når hun er et år, så må hun gerne få letmælk og først omkring 3 års alderen anbefales de mere fedtfattige produkter som kærnemælk, letmælk og minimælk.
Med hensyn til "før aftensmad", så er det rigtig fint at give hende lidt grøntsager, da børn ofte godt vil spise det på dette tidspunkt og måske har lidt sværere ved at få det ned, når de først sidder ved aftenbordet. Derudover så kan lidt havregrød, en havregrynsbolle eller lignende måske være en idé. Det er om at finde en balance, hvor hun på en gang får noget som er sundt og nærende og hvor hun samtidig ikke bliver så mæt, at hun ikke kan spise noget af aftensmaden, når I når dertil. Det kan også være en frikadelle, et kyllingelår eller lignende, som I måske har tilbage fra aftenen i forvejen...
Med hensyn til hendes opvågninger om natten, så tænker jeg at det handler om drømme og det faktum, at hun nu skal vende sig til at brystet ikke tilbydes som før. Samtidig så er hun nu igang motorisk og bevæger sig tydeligt ...
... mere rundt end før. Det betyder også at hun nu oplever verden større og de udfordringer det giver med sig.
Man skal naturligvis altid sikre sig at børn ikke vågner på grund af smerter - ofte fra tænder eller fra ørerne. I givet fald skal hun naturligvis behandles og lidt smertestillende kan i en periode komme på tale. Hos jer lyder det dog til at være noget andet og min umiddelbare tanke er at det skyldes hendes alder.
En øget motorisk aktivitet om dagen, giver også øget fysisk uro om natten, en øget opmærksomhed på verden og de udfordringer der kommer der - giver også flere oplevelser og mere der skal bearbejdes og dermed også flere drømme.
Det er rigtig fint at hun er i stand til at komme videre i søvnen når hun finder sin sut og derudover så må du hjælpe hende med endten at skifte stilling og blive puttet igen, eller måske få en tår vand (som du også forsøger) og så på den måde komme videre i søvnen. Nogle gange skal hun også have lov til at rumstere rundt og finde roen igen og et stille "syyy" fra jer, vil være nok til at kunne dette.
Man kan overveje om hun allerede nu er ved at være klar til en enkelt lur i løbet af dagen. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lidt længere middagslur og du kan prøve om I ved at springe formiddagsluren over i weekenden kan få andre søvnvaner om natten - jeg lover dog ikke noget...:o)
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, selvom jeg tror tiden også spiller ind her:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

