Brev:
Spiser stadig om natten - 11 mdr.

Kære Helen
Jeg ved godt, jeg har skrevet til dig før ang. dette problem med Nicholas, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg rent praktisk skal håndtere dét at vænne ham fra at spise om natten.
Nicholas bliver 11 mdr. på lørdag, og er en nem og glad dreng i løbet af dagen. Han er begyndt at spise rigtig godt af den "faste føde", hvilket det jo kneb med i de første mange måneder, hvor vi prøvede til. Jeg kan sågar få ham til at spise havregrød om morgenen, hvilket var en stor sejr, da det endelig lykkedes at få ham til dette. Jeg tilbyder ham meget forskelligt i løbet af dagen, og jeg synes, han kan lide at spise mange forskellige ting.
Problemet er bare, at han stadig spiser om natten.... Det er som om, at jo mere han spiser om dagen, desto mere vil han også spise om natten - det virker lidt bagvendt og ulogisk på mig. Han får en flaske vælling til natten, vågner typisk igen før midnat og vil have en flaske og vågner også mindst én gang i ...
... løbet af natten for at spise (2 gange hvis han ikke har fået flaske omkring midnat). Puha... det gør os bare så trætte.
Desuden er vi jo også klar over, at det optager pladsen for den rigtige mad i løbet af dagen.
Dét jeg har brug for råd omkring er, hvordan vi rent praktisk skal håndtere det, når han vågner og vil have noget at spise. Han græder jo og er meget ked af det, og falder først rigtig til ro, når han får sin flaske. Efter så mange måneder må jeg jo også indrømme, at det er en "let" løsning at give ham sin flaske, når den nu trøster så godt. Det er som om energien til de natlige "kampe" kan ligge på et meget lille sted.
Hvad stiller vi dog op? Hvordan får vi ham trøstet?
Det beroliger ham, hvis vi tænder lys; så bliver han i et vældigt humør, og vil både snakke og lege... det er jo altså bare heller ikke meningen, at dette skal foregå om natten.
Håber du har endnu nogle guldkorn til dette emne:-)
Mange hilsner fra Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.