Brev:
Sove hos forældre og holde bordskik
Hej Helen
Vores datter sover stadig ved os i sengen. Er det er problem???
Vi har en 180 cm seng op af væggen, så det er ikke fordi hun fylder eller sparker (ligger inderst). Hun har altid været meget tryghedssøgende og afhængig af nærhed, og hun har haft det meget hårdt med at vænne sig til at blive passet (det har taget hende et år at lære at leve med det, og hun synes stadig det er hårdt). Hun sover bedst, hvis hun kan mærke os med en hånd, så hun ved, at vi er der, og elsker at knuse og kramme, og fortæller tit at hun "elsker os".
På sigt vil det selvfølgelig være mest naturligt og bedst (?) for hende at komme til at sove på eget værelse. Hvordan gør vi det lettest muligt for hende, når den tid kommer?
Grunden til at hun stadig ligger i vores seng, er at hun har haft det så svært med dp, at det har påvirket hende voldsomt og tæret hende for energi. Derfor har vi vurderet, at så skulle der fyldes på med tryghed også om natten, så hun havde noget at "stå i mod med".
Et andet spørgsmål er ang. hendes spisning. Hun spiser meget lidt, og derfor mader jeg hende stadig om morgenen med havregrød, for at sikre mig, at hun har noget at stå imod med. Hvis hun selv skal spise, så er hun færdig efter 2 mundfulde.
Som det er nu, så får hun en stor portion havregrød om morgenen, lidt frugt ...
... formiddag, så spiser hun selv frokost (bliver max til ½ stykke rugbrød), en halv bolle + lidt æble efteriddag, og til aften spiser hun igen selv aftensmaden og derfor bliver det kun til 1 eller 2 mundfulde. Nogle gange giver jeg hende så ½ skive rugbrød inden sengetid for at hun skal kunne sove ordentligt - men det er igen mig, der stopper i munden af hende.
Vi forsøger at begrænse søde ting - så det er vi opmærksomme på. Men hun er lige ved at kaste op, når hun sidder ved aftensmaden, og vi siger hun skal spise noget. Og hvis jeg giver hende noget siger hun bvadr og nej tak!
Det har altid været et problem med mad. Allerede da hun var 11 mdr havde jeg sundhedspl. på besøg, for at hun skulle se om der var et problem.
Hun følger sin udviklingskurve fint, og er ikke lille og spinkel.
Skal jeg helt lade være med at made hende, og ikke "nødde"hende? For der skal jo heller ikke være for voldsomt fokus på mad?
Hun har meget svært ved at sidde stille på sin stol, og er sjældent i ro. Selv om vi insisterer og bestemt siger hun skal sidde med, så går hun helt amok, skriger, kaster sig rundt, vrider sig, løber.... skal vi spænde hende fast??? Eller er hun stadig for lille til at vi kan kræve, hun sidder stille?
Pyh sikke rodet.... Håber, du kan finde lidt hoved og hale i al min forvirrethed....
Venligst Lise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire