Brev:
Triller ikke - 6 mdr.

Kære Helen,
Vi har haft glæde af dine svar på vores tidligere spørgsmål, og nu har vi igen brug for kyndig vejledning.
Vores datter er nu blevet 6 måneder, og hun trives umiddelbart godt, men vi er en smule bekymrede over at hun ikke bevæger sig særlig meget, når hun ligger på gulvet, ligesom hun overhovedet ikke triller, hverken fra mave til ryg eller fra ryg til mave. Det skal lige understreges at hun er en stor på på 10,2 kg og 72 cm, hvad der måske kan have indflydelse på sagen?
Vi lægger hende så meget på maven, som vi kan komme til, og det kan hun godt lide, men hun ligger stort set altid på albuerne og kommer sjældent op på strakte arme. Hvis der er noget legetøj hun ikke kan nå, ligger hun bare og kigger på det eller begynder at klynke - hun møver sig ikke frem mod det.
Hun kan næsten sidde selv uden støtte, men vælter dog forover efter et stykke tid, eller hvis hun bliver for ivrig, så hendes ryg er ikke helt stærk nok endnu. Vi er dog begyndt at sætte hende i en høj stol under de tre daglige måltider, ellers er det svært at få hende til at spise.
For at træne hendes ryg og øve bevægelse laver vi hver dag et par øvelser med hende fra bogen "Leg med din baby". Når jeg triller ...
... med hende, følger hun rigtig fint med i bevægelsen fra ryg til mave, men når hun skal trille fra mave til ryg, er det ligesom om, at hun stritter i mod, som var hun bange for at vælte. Det skal understreges, at hun aldrig er væltet rundt og fx slået hovedet, så jeg ved ikke hvad hun kan være bange for? Vi laver øvelserne både med og uden tøj på, og det går klart bedst, når hun ikke har tøj på.
Det går også rigtig godt, når en af os har hende med i vores badekar. Så spjætter og plasker hun helt vildt og triller fint fra mave til ryg - selvfølgelig mens vi holder hende oven vande. Hvis vi kun hælder en smule vand i vores badekar og lægger hende på maven, møver hun sig frem i vandet og forsøger at komme op på alle fire. Hun elsker med andre ord at være i vand, men vi bor pt. i USA og her skal babyer være 6 måneder inden de må deltage i babysvømning, så det har vi ikke prøvet endnu.
Jeg ved godt, at ikke alle børn kan de samme ting på samme tid, men er det et problem, at hun ikke bevæger sig særligt meget, når hun ligger på gulvet, og at hun overhovedet ikke triller? Og er der noget vi kan eller skal gøre anderledes for at tilskynde hende til at bevæge sig mere?
På forhånd tak!
Mange hilsner
Ane
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor