Svar: Pludselig mere stille
Kære Dorte
Det kunne jo umiddelbart godt lyde som om at der er et eller andet som bekymrer jeres dreng, men det er utrolig svært at finde ud af, når han er så lille som han er. Han kan jo ikke fortælle hvad han tænker på.
Det er ikke nemt at skulle bo på skift hos mor eller far og han kan jo endnu ikke tiden og kan således hverken forholde sig til eller vide, hvornår han skal flytte næste gang. Han ved jo aldrig om han skal være hos den ene eller den anden, han kan ikke forholde sig til 3 dage og 4 dage, han kan ikke forholde sig til onsdag og fredag... han må bare følge trop og det må jo et eller andet sted påvirke ham.
I vuggestuen er han ked af at blive afleveret. Det er rigtig svært for ham generelt at skulle forholde sig til skift. Han skal hele tiden omstille sig, - alle tre steder har egne rutiner, egne vaner osv og det er bestemt ikke nemt at begå sig i for børn. Han har det godt nok ...
... når han er de enkelte steder, for I vil ham det jo godt alle sammen - men det vil være helt normalt at han reagerer - jeg er lige ved at sige, at hvis I slet ikke kunne mærke det på ham, så var der noget galt.
Jeg synes I skal prøve at tale om, hvorvidt I kan skabe nye rammer for ham. Hvordan ville I have det, hvis I skulle flytte hver 3 eller hver 4 dag - hånden på hjertet - hvordan ville det være? Måske kan I finde en løsning, hvor han ikke skal flytte så tit, sådan at når han er hos hver af jer, så er han der i længere tid. Så han havde ro til at indfinde sig, kunne slappe mere af og være i nuet og ikke skal bekymre sig om og føle sig rastløs - for hvornår skal han af sted igen...
Jeg ved godt at det er vilkårene for mange børn i dag, jeg er også sikker på at I elsker ham ufatteligt højt begge to, men nu har I fået mine tanker og jeg håber I kan bruge dem lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

