Brev:
Vågne timer om natten

Hej Helen
Det er et styke tid siden jeg sidst havde brug for dine gode svar, hvilket jo er en god ting :-)
Vores lille Gabriel trives. Han kravler ikke på alle fire, men hopper rundt på numsen og sikke en fart han kommer op på. Lige nu er han meget optaget af at vi skal hjælpe ham med at gå, hvilket han insisterer ihærdigt på.
Han kan endnu ikke trække sig selv op at stå, selvom han prøver ved alle mulige genstande, men hans fødder låser for ham, fordi han jo prøver at rejse sig fra siddende stilling. Det er dog bare et spørgsmål om tid, før det nok skal lykkes.
Mit spørgsmål til dig omhandler hans nattesøvn.
Indtil nu har Gabriel haft en rytme med at vågne hver anden time om natten, hvor jeg så har ammet ham, et bryst ad gangen. Det fungerede ok, fordi det ofte tog 5 - ti min. så sov han videre. Ofte var der nok tale om et suttebehov, men da han ikke gad sutten, var der ikke så mange andre muligheder.
Efter jul, tænkte vi at nu var tiden kommet til at ændre på denne sovevane og skære ned på amningerne om natten til maks en amning. Så jeg fandt alle de forskellige sutter frem igen og prøvede dem af, igen og mindsanten om der ikke var en type sut han var tilfreds med! Dejligt, tænkte jeg, fordi nu var det problem løst, men så let er det jo aldrig :-)
Når han vågner om natten vil han gerne modtage sutten, men bruger dernæst en time på at kaste sig frem og tilbaqe i sengen med lukkede øjne. På en sådan måde, at han kan falde til ro og man tror han sover, hvor han så igen efter ti minutter begynder at vælte rundt. Jeg prøver at hjælpe ham videre til at sove ved at vugge ham og holde ham i hånden. Dette gentager sig i løbet af natten, fordi han stadig har tendens til at vågne hver anden time.
Vi er begyndt at ...
... give ham en lille flaske med kamillete og sødmælk, da dette nogle gange hjælper bedre end sutten.
Derudover kan han nogle gange finde på midt om natten at vågne og være frisk, hvor jeg prøver at få ham til at sove videre, men da dette sjældent sker må en af os være vågen med ham et par timer end til han igen kan sove. (Det er faktisk i sådan nogle vågne timer, at jeg skriver dette brev :-) )
Overstående har stået på i to uger og det kunne være rart, at Gabriel snart ville lære at sove igennem eller noget der ligner, måske bare fem timer ad gangen :-)
Mine spørgsmål til dig er som følger:
1) Hvorfor bliver han ved med at vågne hver anden time, nu har han jo sutten burde det ikke hjælpe?
2) Har du nogle bud på hvorfor han sover så uroligt? (Selv når jeg ammer ham om natten, kaster han sig bagefter frem og tilbage i sengen)
3) Det har de sidste par nætter hjulpet at sove i forældrenes seng, hvor vi holder ham i hånden - er det muligt dette handler om tryghed?
4) Er det en god idé, at give ham en sutteflaske med kamillete for at få ham til sove videre?
5) Hvis dette blot er en overgangsfase - nogle bud på hvor længe den kunne vare, skal snart i fuldtidspraktik, så det kunne være rart med sammenhængende søvn.
6) Gabriel skal den første februar starte i vuggestue, kunne dette måske hjælpe? Mangler han måske at opleve nogle nye ting, som kunne trætte ham en smule?
7) Har det været forkert at amme ham så længe om natten, fordi dette har bidraget til at han vågner hver anden time. Skabt en vane som nu bliver svær at bryde?
Ja, det var mange spørgsmål, som har karakter af at være tanker og skrevet om natten..
Jeg håber at du kan komme med nogle guldkorn :-)
På forhånd tak!
Mange hilsner
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...