Svar: Tilbage i egen seng
Kære Sidsel
For det første så er det urtroligt vigtigt at I gøre sovestedet hyggeligt. Det skal forbindes med noget rart at sove der, han skal have en eller to bamser hos sig, ting som han føler sig glad ved, I kan evt. prøve at snakke med ham om, hvad han gerne vil putte med (substitut for mor og far).
Dernæst tænker jeg at en godnathistorie er en rigtig god ting. Det er det, som han er vant til at få, men nu skal han så bare have den i sin egen seng og når den er læst højt, så må I så vurdere om han lægger sig til at sove, mod at I sidder der i 10 minutter eller om han er bedre tjent med at I går og kommer tilbage hele tiden.
Personligt synes jeg det er langt at foretrække at sidde hos, hvis barnet lægger sig til at sove, fordi det føler sig trygt ved at man er der - og det hele så er overstået inden for et kvarter, mod at man render frem og tilbage i 1½ time og barnet ender med at græde sig i søvn.
Nogle gange så græder børn jo også en protestagtig gråd, altså ikke fordi de er utrygge eller bange, men fordi de synes det er uretfærdigt at de skal sove nu, de er ikke færdige med dagen og de vil gerne lege mere. Bliver man siddende, så kan man her risikere at barnet ser det som en opfordring til leg eller måske fornemmer at I er usikre og ikke rigtig holder fast i jeres beslutning og så kan tingene kører rigtigt langt ud. Derfor vil det i denne situation være rigtig fornuftigt at gå.
Man kan så vælge at gå lidt til og fra, men man kan også vælge at holde sig i nærheden, ...
... sidde at arbejde lidt på computeren, stryge noget tøj osv. så barnet både kan se og fornemme at man er der. Når man holder sig i nærheden, så har man mulighed for verbalt at betrygge barnet og samtidig sige, hvad det er man vil på en rolig måde "mor er lige her, jeg passer på dig", "Mor er her, nu skal du lægge dig ned, nat nat" osv. Netop det at barnet selv begynder at lægge sig og forstår at holde sig i sin seng er vigtigt for at barnet også bliver i sin seng og lærer at sove der, føle sig tryg ved det.
Nogle børn er ikke glade for at ligge i deres tremmeseng og jeg kan ikke ud af jeres brev se om jeres dreng ligger bag tremmer. Hvis han gør det og forsøger at kravle over, så vil det være godt at give ham en åben seng. Netop det at kunne komme ud kan give barnet trygheden ved at sove, så fornemmer han jo at han altid kan komme ind til jer. Det kan så også betyde at han vil stige ud af sin seng igen og igen, men her er der så intet andet at gøre end at føre ham tilbage i sengen igen, 120 gange om det så er nødvendigt. Hele tiden betrygge ham i at han skal sove, at I passer på ham og at han roligt kan lægge sig ned.
Nogle gange må man blande metoden lidt, så man til at starte med går lidt frem og tilbage, men til sidst så lige sidder der, kærtegner barnet lidt så han trygt falder i søvn. Generelt gælder dog at det er en god idé at forsøge at holde fast i den måde man nu har valgt at forsøge på...
Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke med projektet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

