Svar: Sove i egen seng - og i eget værelse?
Kære Kirsten
Jeg synes det lyder som en rigtig god plan, at få Emma til at stoppe natamning og lade far tage over imens det står på. Hun lyder jo til at være en meget tryghedssøgende lille pige og hun har jo lært at bruge fysisk kontakt når hun skal sove. Det mest humane må derfor være netop at lade far give hende dette, lade far sove med hende, så hun oplever at han er der, giver hende kontakten og dermed roen og trygheden, men ikke giver hende bryst, for det kan han jo af gode grunde ikke;o)
Hun lyder ikke til at være tryg ved sin seng og det handler jo nok om at hun aldrig har sovet der. Samtidig har din veninde ret i at det kan blive flere kampe der skal kæmpes inden for kort tid, hvis I først vil lære hende at sove uden brystet hos far, dernæst at lære hende at sove i sin seng og tilsidst at lære hende at sove på eget værelse. Derfor tænker jeg om det mon ville være en løsning, at tage madrassen ud af sengen og lægge den på gulvet i hendes værelse, sammen med en ekstra madras. Så kunne hun stadig lære at sove uden brystet, få roen og trygheden ved far osv., men ville samtidig også lære at sove på sit værelse.
Far ville så også have mulighed for at gå fra hende, lade hende sove alene, så hun også på sigt vender sig til at sove alene på værelset om natten og når ...
... hun så føler sig tryg ved værelset og har vænnet sig til at far måske ikke behøver at ligge tæt sammen med hende, men kan nøjes med at sidde ved siden af, når hun skal sove, at mor f.eks. også kan nøjes med at sidde ved siden af, trøste lidt, kærtegne lidt osv., og ved at hun trygt kan falde i søvn på denne måde, så kunne I flytte hende op i hendes seng igen... Det er naturligvis ikke optimalt på sigt at ligge på gulvet, træk osv... men nogle gange så er det en bedre løsning end at ligge i dobbeltsengen:o)
Jeg tænker at dette måske kunne være en plan, nu når far har ferie og mulighed for netop at være med til at gøre en aktiv indsats. Jeg tænker også at I skal forsøge at gå ret hurtigt frem, processen skal ikke trækkes for langt ud, for det bliver hun også frustreret af, men måske kunne det lykkes jer på denne måde?
Jeg tænker jo også at netop når hun begynder at drikke mindre mælk hos dig, så vil hun også spise mere rigtig mad, hun vil blive mæt på en anden måde, hun vil kunne få en kop mælk og en banan, måske en godnatgrød som en del af putteritualet og hun vil således stille og roligt komme ind i nye rutiner.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, måske en lidt utraditionel måde at gøre det på, men menneskeligt synes jeg.. :o) Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

