Svar: Vågen om natten og spisevaner
Kære Signe og lille Asta
Der er ingen tvivl om at Asta gennemgår en stor udvikling i øjeblikket og at hun naturligt også reagerer på at der sker meget i hendes liv - det har været en stor omvæltning for hende at skulle starte vuggestue og midt i det hele, så har hun været syg, det har være jul og rutinerne er blevet lavet om.. meget har ændret sig. Derfor skal der nu atter skabes nye rutiner, hvilket I sagtens kan gøre, men det kommer til at tage lidt tid.
Når det er sagt, er det dog også en god idé at forsøge at gøre noget nu, fordi hun om nogle måneder, når hun er omkring 1½ år begynder at få lidt mere farefornemmelse, vågne op om natten på grund af utrygge drømme osv. for at komme dette lidt på forskud er det således en god investering at forsøge at skabe gode sovevaner nu.
Det er rigtig godt at hun sover stille og roligt og ikke protesterer synderligt over at skulle sove, - den rutine må I meget gerne bibeholde, det er vigtigt og det viser at hun føler sig tryg ved sin seng. Når hun så vågner om natten, så er det ganske givet på grund af en drøm og fordi hun får sig lagt i en stilling, hvor hun ikke selv kan komme væk fra. Det er en god idé, hvis du efter en tår vand, atter kan få hende til at sove. Er hun ulykkelig må du naturligvis tage hende op, men prøv om du kan få hende i seng igen.
Nogle gange er man nødt til at gå ud af værelset med hende, ligesom du har gjort i nat - taget hende med ind til dig kortvarigt og så gået tilbage og har puttet hende igen. Det at gå væk, bryde helt ud af situationen kan nogle gange være det der skal til og så er hun parat og vil acceptere putning igen.
Jeg har den indstilling at når børn klynger sig til voksne, for at kunne falde i søvn, så er de inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. børn skal aldrig græde sig i søvn og derfor synes jeg du skal give din datter den nærhed som hun beder om.
Men det er en balance imellem at give hende fysisk kontakt og samtidig også lære at sove videre i sin seng. Nogle gange hjælper det at sætte sig ved siden af barnet eller at have en lidt større stol stående på børneværelset, hvor man så kan sidde med barnet, lulle det lidt til ro og så atter putte det i egen ...
... seng. Andre gange er man nødt til at tage barnet med ind i soveværelset og her kan en madras på gulvet være en god løsning, en mellemstation mellem egen seng og forældres seng.
Det er dog som udgangspunkt vigtigt at du forsøger at beslutte, hvad du vil gøre og hvordan og så søger at holde fast i denne metode. Din datter bliver også forvirret, hvis du ændrer sovevaner og ritual hele tiden.
Du skal altså vurdere, hvorfor din datter vågner og hvad hendes gråd handler om. hvis hun har brug for at du er der for hende, brug for din nærhed så skal du være der. Men i givet fald skal hun jo så også falde i søvn netop fordi hun oplever det hun beder om - hun kan trygt falde i søvn, når mor er der. Men hvis hun ser din nærhed som en mulighed for leg og underholdning, så skal hun ikke have kontakten, men skal i stedet puttes, betrygges i at hun roligt kan lægge sig til at sove, at du passer på hende osv. Så har hun brug for at du forstår at hun protesterer, men at du samtidig holder fast i at du mener hun skal sove. Det handler altså meget om at skelne, hvad gråden handler om og derudfra vurdere, hvordan du så skal handle.
Nogle gange så små brokker hun sig måske, småklynker osv. men uden at være rigtig ked af det og det må hun gerne, det betyder ikke at hun skal op, have noget at drikke, spise eller andet, så skal hun også have lov til at finde roen igen, lære at det er om dagen man leger og underholder, om natten er der ro på.
Med hensyn til maden så er det helt normalt for hendes alder at hun nu er meget mere selektiv og ikke længere bare spiser, hvad der serveres. Maden skal undersøges, tages ind og ud af munden, tygge på, smøres ud i håret osv.
Det er vigtigt at du kun serverer lidt af gangen, så hun ikke mister overblikket og leger i stedet for at spise, fordi der er for meget på tallerkenen. Du må også prøve ikke at give hende alt for meget kontakt, når hun spiser, men søge at give hende lidt madro. Hvis hun leger mere med maden end hun spiser, så kan det jo også handle om at hun på det tidspunkt ikke er sulten og at du så må tage hende fra bordet og så prøve igen måske en time senere..
Det er vigtigt at du er opmærksom på hvor meget mælk hun drikker, et stort mælkeindtag kan tage pladsen op for den egentlige mad.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

