Svar: Slut med sut og sprog
Hej med dig
Dejligt at høre at det går så fint med Emma:o)
Der er ingen fast måde at vende børn fra sut på, man skal gøre det som man tror virker bedst på ens barn. Samtidig skal man afvænne sutten på et tidspunkt i barnets liv, hvor der er ro og stabilitet. Det vil sige at man ikke skal afvænne sutten, hvis barnet står og skal være storesøster, skal begynde i institution eller lignende ting, som kan være svære for børn at vende sig til.
Nogle forældre vælger at forære sutten til julemanden eller f.eks. give den til et familiemedlem som indsamler familiens sutter... Nogle laver en aftale med barnet om at bytte sutten for noget som barnet ønsker sig rigtig meget. Der findes forskellige suttetræer rundt omkring, hvor nogen hænger sutten på, der kan være suttetræer i nogle skove, ved kirker, i bycentre, i børnehaven eller vuggestuen, hos børnetandplejen, på biblioteket - mange forskellige steder.
For de fleste børn er sutten en meget kær ven, de har haft sutten altid og føler stort tryghed ved sutten. Derfor er det vigtigt at man går stille og roligt til værks.
Hos jer lyder det som om at sutten har mindre betydning og jeg er lige ved at sige, at I måske skal se om ikke det bare går helt i sig selv med den sut, hvis I bare 'glemmer den'. I behøver jo ikke lægge den i hendes seng, eller I kan bare lade en enkelt ligge i sengen, så har hun den og kan tage den ved behov, men I behøver ikke opfordre til det. I kan også give hende en med i vuggestuen, så hu har den for en sikkerheds skyld, men behøver hun den ikke, så skal hun naturligvis ikke have den
Nogle børn bruger aldrig sut, de fravælger den fra starten og klarer sig jo rigtig fint uden. De har som du beskriver måske en dyne eller en bamse hos sig i stedet for. Andre børn har sutten i årevis og har meget svært ved at give den fra sig.
Jeres datter er jo ikke særligt gammel, så tag det lidt hen af vejen, lad hende bare nøjes med sin dyne, hvis hun kan det og lad hende få sutten, hvis hun beder om det.
Med hensyn til sprog, så gennemgår børn jo en enormt stor udvikling rent sprogligt:
Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørstig.
Når barnet er 14 måneder så begynder ...
... det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Præcis som du fortæller din datter er rigtig godt igang med.
Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).
Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...
Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)
Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o) Emma lyder til at være rigtig godt med:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.