Annonce

Annonce

Svar: Opstart med vælling og institutionsstart


16. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Karin

Tak for dine pæne ord til mig, - jeg er meget glad for at høre at du synes mine svar er fornuftige og brugbare:o)

Det lyder umiddelbart som om at din datter er klar til at få lidt mere mad. Umiddelbart tænker jeg at det ville være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at spise hyppigere om dagen for netop at få øget mælkemængden der og så undgå det om natten. Men hvis du har forsøgt gentagende gange uden held, så må det jo være sådan. Det er dog en god idé at se om man i første omgang kan øge sin mælkemængde og så strække introduktionen til noget andet.

Vælling er en tilskudsblanding og er egentlig det samme som en meget tynd grød. Vælling er ikke noget man skal give børn, det kan I princippet springes over og i stedet kan man gå direkte til grøden, når barnet er parat til det. Når det er sagt, så er det dog også sådan at det for nogle børn kan være en god og blid overgang at starte med lidt vælling og det kunne måske godt være tilfældet for jer, fordi hun er så ung som hun stadig er. I alderen 4-6 måneder anbefales det at man max giver to flasker vælling dagligt og det anbefales ikke at begynde før efter 4 måneder (man tæller måneder og ikke uger..:o))

Da børn ofte drikker mere af flaske end de spiser ved brystet og da modermælkserstatning og vælling ikke optages så hurtigt af barnet som modermælk gør, så mætter det ofte lidt mere. Derfor er der mange som synes at vælling eller modermælkserstatning inden natten er en rigtig god idé og de oplever at barnet sover længere og får således en mere sammenhængende nattesøvn. Samtidig er fordelen ved flasken jo også at far kan tage over og på den måde har mor mulighed for at gå lidt tidligere i seng og således få mere sammenhængende ...


Annonce

... søvn - det kan være guld værd for hele familien.

Man kan vælge at give vællingen når hun skal puttes til natten og så amme igen når man selv går i seng, eller man kan vælge at amme, når hun skal puttes og så give en flaske vælling sen aften, i håb om at hun så sover bedre om natten. Man kan også vælge at give en flaske både når hun skal puttes til natten og sen aften, men da din amning umiddelbart fungerer rigtig godt, så burde dette ikke være nødvendigt og det kan være uhensigtsmæssigt i forhold til at opretholde en god mælkemængde fortsat.

Det er fint at købe vælling, du behøver bestemt ikke at lave det selv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til institutionsstart, så vil der ikke være den store forskel på om man er 8, 9 eller 10 måneder gammel. Børn er i denne alder i separationsfasen og skal øve sig i at blive lidt mere selvstændige, udforske verden mere på egen hånd. Derfor vil nogle børn reagere meget på at starte netop i denne alder, for andre vil det ikke betyde spor. Det er således ikke muligt at sige, hvordan din datter vil reagere, men jeg synes ikke du skal droppe dit nye arbejde for at køre hende ind en måned senere...

Når hun er 8½ måned gammel, så vil hun jo kunne spise rigtig meget mad og er hun så vant til at få en flaske, så vil det være ret nemt for andre at passe hende og stille hendes behov. Jeg synes derfor at du med ro i sjælen (så meget som man nu kan have det som mor:o)) skal nyde at du har fået et arbejde og nogle udfordringer personligt, som fint kan harmonere med din datter og hendes indkøring i institution. Så hvis det er dit drømmejob, så skal du naturligvis sige ja tak til det:o) Det er dejligt at du har god mulighed for også at køre hende ind.

Fortsat held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce