Brev:
Lidt skemad, søvn og pasning
Hej Helen
Så er der dukket nye spørgsmål op - igen. Sådan er det nok at være førstegangsmor :-)
Det er nu endelig lykkes mig at få Mia på 6 1/2 mdr. til at spise mos - det blev ved hjælp af Nestles risgrød og frugtmos. Hun spiser nu gladeligt en ret lind mos lavet på mme af en mellemstor kartoffel og en stor blomkålsbuket (samme konsistens som grød, siet gennem en alm. husholdningssi). Risgrøden behøver hun ikke længere, MEN der skal stadig være frugtmos på mosen.
Jeg synes dog, at det er et herligt fremskridt, og jeg er glad for, at hun nu får 1 "rent" grøntsagsmåltid og 2 grødmåltider. Jeg har dog lige et par spørgsmål i den forbindelse.
- Får hun for meget frugtmos, når hun får 5-6 isterninger af det om dagen - hvor meget må hun få af det? Hun får mange forskellige slags.
- Hvor langsomt skal man starte på de mere fiberrige grødtyper? Mia får nu flerkornsgrød eller øllebrød til morgenmad og får stadig risgrød til aftensmad. Hendes mave fungerer fint, og hun har afføring hver dag.
- Hun får morgenmad af far omkring kl. 6.45 INDEN amning, ellers er min erfaring, at hun ikke vil have grød, fordi hun kan blive mæt på min mælk om morgenen stadigvæk. Hun får så kun 1/2-3/4 dl og jeg ammer så bagefter. Er det en ok fremgangsmåde?
- Jeg har prøvet med lidt kogt kødbolle i hendes mos, men det fik hun brækfornemmelser af. Skal jeg afvente lidt med kødet, når hun tydeligvis IKKE er til mad med klumper? Jeg prøvede at få det gennem sien også, men det duede ikke. Hun får lidt smørsauce eller bearnaisesauce i hendes mos.
Jeg ammer stadig i gennemsnit ca. 5 gange i døgnet. Efter morgenmad, efter middagsmad, eftermiddag, lige inden sengetid og så igen kl. 22.30. Skal jeg til at have skåret ned på amningerne?
Om eftermiddagen har jeg indimellem ladet hende sidde selv med lidt frugt, en skorpe eller agurk, men hun fatter ikke helt konceptet. Hvis jeg derimod hjælper og deler det i små stykker med at putte det i munden, spiser hun gladeligt. Og hun er begyndt at tygge lidt også, måske fordi den første tand er brudt frem.
Netop tanden er kilden til det næste spørgsmål. Jeg synes nemlig, at hendes søvnmønster i halvanden uges tid op til, tandens frembrud var noget forandret. Hun sov måske 8-9 timer om natten, vågnede meget tidligere end normalt - allerede kl. 5-5.30 og ...
... powernappede hele dagen igennem. Nu hvor tanden er brudt frem - og jeg er begyndt at amme kl. 22.30 om aftenen igen - sover hun 10-11 timer om natten igen, og 2 lure på i alt 3-4 timer og så en gang imellem en sen powernap. Det og så lidt pylren er det eneste, der har været i forbindelse med frembruddet, så det er da bestemt også til at komme over.
- Har det mon så været tanden, og kan jeg forvente det til den næste tand også?
Pasning er så til gengæld det, der virkelig sidder i mit baghoved i øjeblikket. Mia er enormt glad for sin mor og far og er ikke spor vild med fremmede, ikke engang mormor og morfar, som hun ser et par gange i ugen. Hun bliver ked af det med det samme, hun kommer over til andre. Og det er jo smadder synd for hende.
Hun er ikke rigtig blevet passet endnu, netop fordi hun kun føler sig tryg ved os. Min mand og jeg vil nu gerne en tur ud for os selv, vi har snakket om at tage til brunch en søndag formiddag. Mormor har sagt ja til at passe hende - også til at det skal foregå hjemme hos os, men hvordan gør vi det lige bedst uden Mia bliver alt for ulykkelig? Hun skal vel også lære inden hun skal passes for alvor, at mor kommer og går eller hvad?
Jeg tænker også på pasning på lidt længere sigt. Min barsel er slut til maj, og det er jo så meningen, at Mia skal passes i enten vuggestue eller dagpleje. Men der er STOR mangel på pladser i vores by, der er 7 dagplejemødre, der har sagt op - og vuggestuen er ikke etableret endnu, og vi ved ikke, hvornår den starter op.
Da jeg ikke har noget arbejde, jeg skal tilbage til, så går jeg derfor med tanken om at passe hende hjemme med tilskud fra kommunen, indtil jeg får den plads, jeg ønsker. Og helt ærligt, så vil jeg også gerne, at hun er 1 år inden hun skal passes for alvor (Vi har i øvrigt hørt om flere forældre, som skulle køre 25 km for at få deres barn passet - det kan jeg ganske enkelt ikke, da jeg ikke har nogen bil til rådighed)
- Men vil Mia komme til at mangle noget rent socialt men også mht. stimulering, hvis hun bliver passet af mig? Jeg tænker, at jeg måske ville tage hende med i legestue, til noget babysvømning, måske lidt mor/barn gymnastik mm.
- Er det "for sent", at hun er over 1 år inden hun kommer ud og bliver passet?
Jeg glæder mig til at høre dine tanker!
Med venlig hilsen
Jannie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.