Annonce

Annonce

Svar: Stadig alt for urolig nattesøvn


17. januar 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Charlotte

Min umiddelbare tanke er at det er forskellige ting, som har gjort sig gældende de sidste måneder. Der er i 8-månedersalderen ofte en begyndende separation fra forældre, en øvelse i at være lidt mere selvstændig, så kommer ofte en lidt mere rolig periode - som hos jer så har været præget af mellemørebetændelser og sygdom, hvilket naturligvis betyder at I ikke har mærket roen og nu er I så nået til 13-15 måneders alderen hvor mange forældre atter oplever at barnet har problemer med søvn.

Jeg kan derfor godt forstå at du synes det er "en lang fase", men der er lidt forskellige ting som gør sig gældende... Under alle omstændigheder, så betyder det jo at det er sådan jeres dreng et eller andet sted har lært sig at sove. Han har lært at når han taber sutten, så giver I ham den. Han har en erfaring med sig om at når han har sovet lidt, så vækkes han af smertende jag, sover lidt og vækkes igen.

Det er ofte som om at denne erfaring sidder i kroppen og den følger barnet længe. Man kan et eller andet sted måske sammenligne det lidt med stress. Hvis man som voksen har oplevet den ekstra hjertebanken og utilpashed det giver, hvis man har haft rigtig stress, ja så skal der ikke ret meget til, man skal ikke opleve særlig meget af de samme symptomer, så reagerer kroppen meget voldsomt og igen er det som om at kroppen husker.

Jeg tænker derfor at grunden til at jeres dreng sover rigtig dårligt i øjeblikket er et sammensurium af forskellige ting - hans alder, hans udvikling, start i dagpleje og det at han har haft mellemørebetændelse.

Så vidt jeg kan forstå, så er det ikke umiddelbart så svært for Sebastian at falde i søvn, at skulle overgive sig til søvnen, men det er mere selve søvnen som er urolig og afbrudt. Metoden "godnat og sov godt" er jo som udgangspunkt myntet på at lære barnet at falde i søvn... Hvordan I vil bruge den forstår jeg således ikke helt?

jeg tænker at det bedste I kan gøre at være der for ham, hvis han ...


Annonce

... viser behov for det, forsøge at få ham beroliget og hjulpet videre i søvnen. I skal naturligvis overveje, hvad det handler om, når han vågner. Hvis det er drømme, så kan han måske godt komme videre i drømmen uden jeres indblanding og skal således have lov til at ligge og småklynke osv. fordi det er en del af drømmen. Her vil det altså være helt okay, at I ikke står op og begynder at rumstere rundt med ham, men forsøger at lade ham selv, komme videre i søvnen. Andre gange vil det være nødvendigt at I tager ham op, giver ham en tår vand, fordi det holder ham lidt til virkeligheden og så forsøger at få ham til at sove videre i sin egen seng igen.

Hvis det er sutten han savner, så vil det være rigtig godt at I forsøger at lære ham at finde den selv i søvne. Det er fint at I lægger sutter rundt om ham, så han har forskellige måder at få fat i den på, selvom han sover. Nogle børn har som sagt brug for vand om natten og her kan man som forældre også pludselig komme ud i situationer, hvor man render rundt med vand hele natten. Nogle gange kan man med fordel bruge en drypfri kop som barnet kan have hos sig og så selv tage en tår vand, hvis det er det, som er behovet. Igen skal den naturligvis inddrages i putningen og I skal vise ham at den er der, så han stille og roligt bliver bevidst om også selv at tage den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal naturligvis være der for ham og give ham den tryghed og nærhed som han har behov for. Hvis du mener at han stadig kan have smerter fra sine ører, så tal med lægen om muligheden for at give ham en smertestillende stikpille sen aften, så han kan sove mere roligt uden smerter. Bibehold de gode sovevaner, der handler om at han fortsat skal falde i søvn i sin egen seng og forbinde dette sted med at sove. Prøv derfor at holde fast i dette og lad være med at tage ham ind til jer. Bliv ved med at holde fast i at han skal sove i sin seng og lærer at komme videre i søvnens forskellige faser der.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce