Svar: Sover kun 3 x 20 minutter om dagen
Hej med dig
Jeg kan godt forstå at du synes det er lidt hårdt, for det lyder heller ikke som om at din dreng sover helt det han egentlig har behov for. Hans nattesøvn er fin, da han sover ca 11 timer afbrudt af man - det er rigtig godt, men en times sammenlagt søvn om dagen derudover, lyder bestemt ikke af meget...
Du skriver at du ammer 100 pct, men jeg kan ikke se hvor meget han får eller hvor tit han spiser. Vi ved jo alle at man sover bedst, når man er mæt og har rigtig svært ved at sove særlig meget, hvis man er sulten og derfor er det naturligvis oplagt at se på, hvorvidt han skal have noget mere mad.
Spørgsmålet er derfor om du vil kunne amme ham hyppigere for derved at få øget din mælkemængde og dermed også få give ham mere, så han sover bedre. Eller om det er ved at være tiden at du begynder at supplere din amning med lidt skemad eller evt. supplere med noget erstatning.
Jeg tænker også at det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at have en lidt mere fast plan for dage. Lige nu har jeg indtryk af at din dreng sover lidt som han har lyst til og jeg tænker at du måske skulle prøve at styre det lidt.
Du ...
... skal således gå ud fra at han skal sove en formiddagslur, en lur over middag og så en sen lur om eftermiddagen.
Da I står op kl ca 7, så tænker jeg at det ville være rigtig godt, hvis du kunne amme ham et par gange i løbet af morgenen, bade ham, lege med ham, hjælpe ham med at trille osv. Han skal bruge sig selv både fysisk og mentalt. Så skal han ammes igen inden du så putter ham omkring 9.30-10.
Når han atter vågner, så skal han naturligvis ammes igen, leges med osv og så kan du måske putte ham til en middagslur omkring kl. 13. Den sene eftermiddagslur ligger måske omkring kl. 17 og så kan du putte ham igen kl. 20 ligsom du plejer og bibeholde den fine rytme I har om natten.
Jeg tænker altså at du skal forsøge med mere struktur og fast plan for dagen, forsøge at være den der ligesom styrer det hele lidt, sørger for at han får mad nok, sørger for at stimulerer ham og holde ham igang og så putter ham og gør ham klar til at blive puttet, når det så er. Indfører fast putteritual, fast måde, mere fast tid at blive puttet på osv. Selve putningen skal sættes lidt mere i system...:o)
Håber mine tanker hjælper dig videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

