Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får jeg gang i brystet igen?


20. februar 2004

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Chatarina

Det lyder bestemt som en brystbetændelse:o( Der findes to former for brystbetændelse:

En reaktion i brystet, som ikke er pga en infektion, men en tilstand brystet kan komme i, hvismælken ikke kan komme ud. Det kan skyldes en tilstoppet mælkegang, en alt for hårdhændet behandling af brystet, en for stram BH, en kompression af fingre der holder brystet eller forkert ammeteknik.

En brystbetændelse der skyldes infektion. F.eks. ved sår og revner på vorten, hvor der er indgangsport for mikroorganismer. En sådan brystbetændelse skal behandles med antibiotika og der er risiko for abcesdannelse i brystet.

Den bedste til at arbejde med dit bryst er din søn. Alt efter hvor knuden sidder i brystet, kan du bruge forskellige ammestillinger, der vil hjælpe ham til at "tømme" brystet bedre. Hvis knuden sidder ved kavalergangen, så bruger du den traditionelle stilling, hvis knuden sidder på undersiden af brystet, så ligger du dig ned og ammer og hvis knuden sidder på ydersiden af brystet, altså under armen, så lægger du din dreng til i tvillingestilling.

For at få ham til at tage fat køber du lidt erstatning og et par engangssprøjter. Du luner mælken op til ca 37 grader, trækker det op i sprøjten og giver ham det med sprøjten ind i mundvigen imens du forsøger at få ham til at tage fat. Tanken er at han så smager at der er noget at arbejde for og derfor vil begynde at sutte hos dig igen.

Derudover så sørger du for at dit bryst er varmt, før du lægger ham til. Kulde får karrene til at trække sig sammen og mælken har sværere ved at løbe. Du ...


Annonce

... kan evt. stryge en stofble varm og ligge den på brystet før amning.

Med hensyn til massage af brystet, så er det meget vigtigt at du ikke masserer hårdt, som var det myoser! Det skal være bløde bevægelser, gerne cirkelbevægelser og med et par fingre - rundt og rundt og rundt. Når du har fået blødt op i det, så hjælper du mælken ned og ud ved med lette tryk at massere ned mod vorten. Det kan være en god idé at bruge lidt olie eller creme på brystet. Og derudover så er det en oplagt opgave for far!

Hvis nedløbsrefleksen slet ikke vil igang, så kan du med fordel få en syntocinon-spray på recept fra lægen. Her skal du tage et pust i hvert næsebor før amning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis din mælkemængde er blevet nedsat eller du slet ikke kan få din søn til at tage fat, så kan det være en fordel at bruge en malkemaskine eller håndpumpe. Markedet for disse er stort og jeg kan kun sige at det ikke er altid at pris og virkning følges ad. En billig pumpe kan være ligeså effektiv som en dyr.

Sørg for at holde dig varm. Brug hjemmesko, undgå kolde fødder, træk og undgå at stå med hænderne under koldt vand. F.eks. når der skal skrælles kartofler og lignende. Brug ekstra store uldindlæg, gerne med silke på den ene side. Silke har den fordel at det ikke hænger fast i vorten, som f.eks. papirsindlæg gør. Det er vigtigt at holde vorten hel.

Hvis du fortsat har symptomer og ovenstående ikke hjælper dig til bedring, må du forbi lægen og starte penicillin behandling. Selvom du får penicillin skal du stadigvæk fortsætte med de råd jeg har givet dig her.

Held og lykke med det og god bedring.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce