Annonce

Annonce

Svar: Burde jeg give henne vælling til aften?


18. januar 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Gry

Nu hvor din datter er blevet 5 måneder, så tænker jeg at du skal forsøge at give hende lidt mere forskellig mad, således også grøntsagsmos. Forsøg at variere så meget du nu kan, så hun oplever at skemaden smager forskelligt og dermed bliver mere spændende. Det vil øge hendes interesse og gøre at hun så spiser lidt mere.

Derudover så har det naturligvis noget at sige, hvornår du giver hende mme i forhold til hvornår du giver hende grød og mos. Det er vigtigt at hun tilbydes grød og mos først og så bagefter får sine flasker.

En plan for dagen med to måltider skemad og flaske kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Formiddag 9.30: Flaske med mme

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse og meget gerne forsøge med forskellige slags frugtmos som topping. Det kan være mos af alle mulige slagt kogt frugt eller kogte bær (æble, pærer, abrikos, fersken, hindbær, jordbær osv.) Du kan lave frugtmos selv eller du kan købe det på glas. Vand af kop.

Når du giver hende mad, så sæt dig foran hende. Jeg kan ikke se om hun er stærk nok til at kunne sidde i høj stol, ellers så må hun sidde i en skråstol, sækkestol, autostol - hvad du nu har. Sidde foran dig, så I har øjenkontakt og hun kan spejle sig i dit ansigt - når du åbner munden så åbner hun også munden og så skal du bruge dine lyde og din mimik, hjælpe hende med at holde fokus omkring maden og det at spise. give hende lidt vand ind imellem og fange hendes interesse igen.

Puttes til middagslur ca kl 13 med en flaske mme

Eftermiddag 16.30: Flaske

Powernapper

Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager. Vand af kop

Puttes til natten med en flaske vælling eller mme ca kl. 20

Sen aften 23-24: Evt. flaske med mme eller vælling

Som du kan se, så er der fortsat 6 flasker i denne plan, men hvis jeres datter trives med kun 5, så er det også helt okay. Samlet lyder det jo som om at hendes indtag er rigtigt fint.

Du skal regne med at hun selv regulerer ind. Jo mere skemad hun spiser, jo mindre mælk drikker hun. Men det ...


Annonce

... varer lidt endnu inden hun spiser de meget store mængder skemad, hun er kun 5 måneder og skal lige have tid til det. Det er dog vigtigt at du hjælper hende til at holde fokus og virkelig bruger dig selv og din mimik og lyde, når du giver hende mad "mmm mam mam, dejlig mad, mmm" osv. så hun fornemmer at det er er rigtig lækkert:o)

Det lyder helt vildt dejligt med en rejse til Thailand:o) Jeres datter er for lille til rugbrød på flyet, men det vil være rigtig godt hvis du kunne medbringe noget babymad, altså industrielmad. Det kan sagtens være mad på glas eller mad som man køber i små plastikbægre - du kan købe både frugtmos og grøntsagsmos på denne måde og du kan også købe pulver, som skal blandes op med kogt vand.

Du kan medbringe kogt vand i en termoflaske, det kan holde sig nogen timer. Hvis der er problemer med at medbringe babymad og kogt vand ved check-in i lufthavnen (du kan ringe og spørge), så vil det sandsynligvis være muligt at købe kogt vand i en cafe på den anden side. Du kan også medbringe en lille elkoger, de fåes meget små og så kan du købe vand på flaske som du så selv kan koge - det vil også være rigtig godt at gøre dette, når I når frem til Thailand.

Du kan også kontakt flyselskabet og høre om ikke stewardesserne vil være behjælpelige med at varme en flaske undervejs...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis det er meget varmt i Thailand, så vil det sandsynligvis være godt at tilbyde jeres datter ekstra væske. Du skal naturligvis blande og give hende erstatning som hun plejer at få, men ved siden af skal hun så have lidt ekstra væske - det kan du give hende af en kop eller af flasken.

Du må gerne tage hende med i poolen og bade lidt med hende der, hvis vandet virker dejligt. Det kan også være en god idé at have en lille balje eller lignende, som hun kan sidde i - lidt ligesom når hun får bad derhjemme. Det er dog svært at medbringe, men måske I kan købe et eller andet billigt derovre, så kan hun sidde og plaske lidt i det...

Husk solcreme, solhat og svømmetøj - evt. med solfaktor indbygget...

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god rejse:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce