Annonce

Annonce

Brev:

Tosprogethed


18. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 år

Tosprogethed

Hej Helen,

Jeg har et spørgsmål, der nok falder lidt uden for de sædvanlige kategorier…

Som du jo ved, er Lucia og Paulas far spanier. Lucia er født i Spanien, men da hun var to år, flyttede farmand og jeg fra hinanden, og jeg bor nu i Danmark.

Far er heldigvis forholdsvis aktiv på besøgsplan, dvs. han kommer til Danmark så tit han kan og besøger pigerne, indtil nu har han næsten været her en gang om måneden. Jeg rejser også til Spanien og besøger med pigerne så meget jeg kan, men det har været svært i forbindelse med graviditet og fødsel i foråret og sommeren.

I det år Lucia har boet herhjemme, har hun jo gået i dansk børnehave, og hendes danske sprog har - som det jo også er naturligt for alderen - udviklet sig rivende, så hun efterhånden er et rigtig lille sludrechatol… lige som sin mor…

Men det er jo kun hendes dansk, der har udviklet sig. I Spanien gik hun i vuggestue fra 8 måneder, og derfor havde hun et stort passivt ordforråd på spansk. Dette har jeg gjort mit allerbedste for at bevare, men som andre tosprogede børn nægter hun at tale spansk til mig, og hun vil efterhånden heller ikke have, at jeg taler det til hende. Til gengæld er hun superdygtig til at forstå alt hvad farmand siger, og efter kun få ...


Annonce

... dage i Spanien, begynder hun også at bruge spanske ord til at kommunikere. Det er jeg imponeret over!

Desværre er min eksmand knap så imponeret. Han er - helt forståeligt - godt og grundigt frustreret over ikke at kunne forstå sin datter, og han har nok ikke den helt store forståelse for den grundlæggende psykologi omkring tosprogede børns sprogudvikling. Jeg kan sagtens følge ham, men føler mig lidt begrænset i mine handlingsmuligheder, for Lucia skal jo have lov at udvikle sine sprog efter lyst og ikke efter tvang.

Konklusionen af alt dette er endnu ikke fundet. Men jeg har truffet en beslutning om, at jeg i hvert fald vil gøre mit alleryderste til at få hende så langt som muligt i det spanske, oddsene til trods. Derfor ville jeg høre, om du i første omgang eventuelt kan anbefale mig noget læsning omkring tosprogethed. Jeg vil godt vide lidt mere om, hvad de kloge mennesker siger om emnet, så jeg i hvert fald kan målrette mine handlinger og beslutninger, så de bliver til størst mulig fordel for Lucia. Og hvis du måske endda kender til andre steder eller personer, som kunne hjælpe mig til større viden og forståelse af problemet, så ville jeg blive rigtig glad.

Jeg håber, at du kan hjælpe mig.

Mange hilsner
Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce