Svar: Nej tak til skeen mor - giv mig din pizza
Kære Bonnie
Jeg synes du skal holde pause med skemaden lidt, så interessen for den form for mad, så forhåbentlig kommer tilbage igen. Derudover tænker jeg at du godt må give ham mere mad at sidde med selv - prøv det og se hvad der sker.
Du kan koge nogle små blomkål og broccolibuketter og lade ham gnaske i sig, du kan lave kartoffelbåde og du må også gerne give ham små stykker at indmaden af en frikadelle (kød eller fisk), små stykker pølse, godt kogte ærter, majs og gulerod - hvis han kan kapere det. Prøv bare at lade ham smage maden fra din tallerken - mos kartoflerne med lidt sovs og giv ham det med gaflen du har brug til at mose det med.
Prøv også med forskellige typer af skeer - en ske af plast, silikone, ben, stål osv. for at se om noget kan være mere interessant end andet.
Det er vigtigt at du ikke trapper mælken op, men sørger for at holde det på et vist niveau, så han ikke pludselig får så meget mælk at han ikke kan spise rigtig mad... En svær balance, men trods alt vigtigt:o)
Kunne han gnaske sig igennem lidt pizza eller kom det hele på gulvet? Hvis han nu godt kan lide smagen af ost, tomat og oregano, så lav sådan en ostesovs med oregano til ham, giv ham det på ris, kartoffelmos eller lignende så han får noget rigtig mad, som stadig ...
... mætter. Han må meget gerne få din mad og måske han kan spise lidt skemad ved siden af, hvis han får lov til at sidde med sin pizzaskorpe i hånden.
Han må gerne få små stykker brød, du kan f.eks. bage nogle havregrynsboller til ham og du kan bruge både frugtmos og grøntsagsmos som pålæg og måske på den måde få lidt ekstra i ham. Jeg har set 7 måneders børn sidde og spise rugbrødshapsere med en gaffel, så er der er nogen som starter tidligt... prøv derfor at lade ham få det han viser interesse for og se hvad der sker, når du serverer det. Hvis han kan tygge det, så er det jo okay.
Og så som sagt lidt pause fra selve skeen, prøv at få det i ham på en anden måde, - som en mor fortalte forleden, så har hun haft held med at bruge en agurkeske - har skåret en ske ud af et stykke agurk. Nogle gange skal man virkelig være kreativ, men det er jo okay, hvis man så får vendt situationen til noget godt og barnet atter spiser.
Der er jo ingen tvivl om at Seamus gerne vil, han er nysgerrig og søger din mad. Mit råd er derfor at du forsøger at give ham så meget af din mad som muligt og naturligvis forsøger at holde øje med ham, når han spiser, så han ikke risikerer at få noget galt i halsen.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

