Svar: Er ved at give op
Kære Rikke
Jeg synes det er en udmærket idé at forsøge med barnevognen eller måske endnu bedre - at du bruger hende kørepose også om natten, så hun puttes i den ligesom hun gør i barnevognen, men så ligger i sin seng i stedet. På den måde kan du kombinere den tryghed som hun plejer at få ved at sove ude, med at hun skal lære at sove i sin seng.
Derudover så lyder det som at du fortsat ammer rigtig meget dagen og at hun nu også spiser godt med skemad. Det tyder altså på at hendes opvågninger om natten ikke hænger sammen med behov for mælk, men derimod behov for tryghed og hjælp til at finde roen. Du skriver at det kun er mor der kan få hende til at slappe af - men det er jo fordi det er mor, som kan amme og løsningen hos jer er at lægge hende til... har jeg ret?:o)
Så spørgsmålet er derfor om I er nødt til at sige, at hun tager far over. Der ammes om dagen og der ammes om aftenen så I er sikre på at hun har fået, hvad hun har behov for, - men om natten mellem kl 24-06 skal hun ikke have bryst og derfor kan far ligeså godt trøste som mor kan.
Hun har brug sut, men valgte i stedet mor og det kan man jo ikke fortænke hende i. Ikke bare er hun yndig, hun er sikkert og en rigtig klog lille pige og måske har du ret i at der allerede nu viser sig lidt personlighed. Men du ved også ligeså godt som jeg, at børn gerne må blive frustrerede og det er en del af deres udvikling. Du må derfor indstille dig på at frustrationen når hun ikke længere tilbydes brystet hver time, den vil være der og sådan må det være - hun bliver jo ikke lagt grædende for sig selv ...
... eller lignende - hun får den mad hun skal have, hun bliver holdt om, trøstet vugget, puttet tæt, vugget lidt igen osv. alt sammen godt, dejlig, nærværende, men hun får ikke brystet for hun behøver det ikke...
Kan du sige sådan??? sidst skrev du til mig om ikke det var et holdningsspørgsmål, om ikke din datter bare kunne spise som hun ville - det kan jo godt være at du må sige sådan. Så du simpelthen bare lader hende tage fra, når hun vil og så får I alle sovet... men igen, så skal hun så vendes fra om et par uger, men hvis du så kan gøre det fordi du har fået en pause fra det, så må det jo være sådan. I sidste ende er det jo dig, som kan mærke, hvad der skal til, hvad det rigtige er at gøre
Nogle forældre vælger at montere hjul på tremmesengen, andre hænger en hængekøje op, atter andre tager barnevognen i brug - der er masser af alternative løsninger og på sigt er det naturligvis hensigtsmæssigt at barnet lærer at sove i sin egen seng, falder trygt til ro der. Jeg er derfor af den holdning at man også må give plads til forskellighed og forskellig måde at gøre tingene på og det vigtigste må være at finde en løsning som fungerer for familien - man kan jo ikke kun se på barnet og barnets behov - for familien er jo mere end bare barnet, det er også hensynet til en mor, en far og diverse søskende.
Du er derfor nødt til at være ærlig overfor dig selv omkring, hvad du ønsker, hvorfor du ønsker det og hvornår og hvordan du så vil arbejde på at få de ønsker til at blive til virkelighed.
Jeg håber mine tanker hjælper dig videre på vej.. fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

