Brev:
Nattesøvn og mad - 10 mdr.

Hej Helen
Efter at have været ivrig læser af dine besvarelser er det nu tid til selv at stille spørgsmål
Min søn Mikkel er nu næsten 10 måneder. Han har haft en lidt hård start på livet. Da han var 14 dage gammel begyndte han at skrige. Det startede sidst på dagen og stod på i op til 6 timer inden han faldt om af udmattelse. Han har hele tiden sovet dårligt om dagen. Vågnede efter 45 min og skreg og det kunne tage op mod 2 timer at få ham til at falde i søvn med mindre jeg lod ham falde i søvn ved brystet. Han sov ca 4 gange 45 min hele dagen. Sov så syv timer i stræk om natten når han dejsede om efter at have skreget og vågnede ved 4 tiden og var sulten. Han var ved kiropraktor og zoneterapeut og læge og det hjalp lidt men ikke nok.
Der var langt mellem afføringerne og de var altid faste og lugtede frygteligt. Ikke den sødlige lugt brystbørn normalt har. Jeg påpegede dette til læge og sundhedsplejerske men fik at vide at det var normalt. Der blev længere og længere imellem afføringerne som månederne gik og da han var 3 måneder var skrigeturene nede på ½-1 time inden putning til nat men så begyndte han at vågne hver time natten igennem og græde. Lægen kunne ikke finde noget og mente det måske var maven.
Jeg fik lov til at prøve Pinex og det hjalp. Han sov nu 4 timer inden han vågnede og græd. Han blev derfor sat på Laktulose (3 ml om dagen) og så blev afføringen normal. Efter 1 uge på laktulose fik jeg besked på at trappe ham ned. Det gjorde jeg men så blev afføringen lgtende og fast igen. Det hjalp ikke at sætte dosis op.
Da han blev introduceret for grød som 4½ mdr gik det helt i hårdknude og han kom slet ikke af med noget trods 12 ml. laktulose dagligt. Jeg gav ham microlax efter 10 dage uden afføring (spiste ca. 1 dl grød dagligt og bryst for resten) og det virkede fint men var helt hårdt og knoldet. Efter 3 uger hvor han kun kom adf med noget ved ...
... microlax fik lægen nok af mine daglige opringninger og henviste ham til børneafdelingen på OUH.
Her fik jeg at vide at han havde haft alt for fast afføring siden han var 1½ måned gammel og han blev sat på movicol. Det virkede. Efter et sidste microlax begyndte han at komme af med det selv. Han fik appetiten tilbage og sov op mod 1½ time af gangen hele dagen. Skønt.
MEN nattesøvnen blev aldrig normal igen. Han har siden haft mellemørebetændelse og væske i ørene og fik punkteret trommehinderne omkring nytår. Det har hjulpet men han vågner stadig konsekvent 45 min efter han er blevet puttet om aftenen og græder. Han falder til ro når han får sutten men nogen gange skal han tages op og lyset tændes. Herefter vågner han hver 2. time natten igennem men falder i søvn når han bliver lagt ned og evt får sutten.
Vi er ret trætte efterhånden og frustrerede. Han har jo tidligere sovet igennem og gør det stadig en meget sjælden gang fx for 3 dage siden hvor han vågnede første gang halv 4.
Vi har prøvet alt. Ladet ham græde, gået ind til ham omgående, ladet ham ligge lidt og så gået idn til ham. Taget ham med ind i vores seng, flyttet hans seng ind til os, sovet med lidt, meget eller ingen lys og intet hjælper.
Hvorfor gør han det??? Havd kan vi gøre??? Er det normalt??? Har ikke indtryk af at han har ondt.
Han startede dagpleje 1. december og elsker at være der og det har ikke påvirket nattesøvnen hverken i positiv eller negativ retning.
Noget andet er at han nægter at spise mad med klumper. Han elsker rugbrødshapsere men vil ikke tygge noget som helst andet. Han får grød morgen og rugbrød til frokost. Grød midt på dagen og grøntsagsmos med kød til aften. Natflaske inden sengetid. Han får 400 ml erstatning dagligt for at undgå jern dråber. Har ikke ammet siden oktober hvor han selv valgte det fra til fordel for grøden.
Håber du har forslag eller forklaringer.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine