Brev:
Mad og træg mave

Kære Helen
Marc er nu 5½ mdr og flaskekrisen da jeg skulle starte arbejde for 1½ måned siden løste sig hurtigt da vi fandt den rigtige flaske og jeg ikke længere var hjemme til at forstyrre. Det viste sig at han ville have en flad sut og 90% af flaskerne på markedet er runde - nå men MAM sutteflasken blev redningen.
Da vi ikke var sikre på at han ville tage nok startede vi samtidigt med risgrød. Det kunne han godt lide og er kommet op til 1 dl til frokost. Jeg ammer ham stadig aften, nat og morgen om end jeg nu er nødt til at få lidt hjælp fra flasken fordi jeg ikke er fulgt med hans appetitspring. Jeg pumper desuden typisk 160-180 ml ud i løbet af dagen og tager med hjem.
Alt det var ved at være faldet på plads og hans mave tog det fint. Hans havde afføring hver eller hveranden dag - lidt tykkere og mørkere end da han var et fuldt ammebarn - men pænt cremet og han brugte typisk lejligheden når jeg kom hjem og kunne sutte på brystet. Han får vand sammen med risgrøden det er han også meget vild med og vi er nu også begyndt at komme frugtmos på grøden.
Nogen dage får han også en lidt ...
... mindre grød portion om aftenen - vi er ikke nået til grøntsagsmosen endnu.
Men de sidste 2 ugers tid er det lige som om at hans mave er stået af. Han har nu kun afføring hver anden eller tredje dag - og det første af den er blevet helt fast som voksen afføring. Det gør at han der på anden/tredje dagen ikke er særlig interesseret i at spise før han er kommet af med det og hans skal presse en del.
Jeg har købt laktulosen - men der står på den at den kun kan gives til børn under to år med lægens anvisning - så skal vi til lægen først? Kan vi ellers gøre noget for at få hans mave med igen? Han er jo snart 6 mdr så at droppe grøden igen er måske heller ikke vejen frem.
Endelig har jeg et andet mad-spørgsmål - han er meget ivrig mht til vores mad - alle der tygger på noget er meget interessante - og han ville gerne prøve at tygge på alt - men jeg tør ikke rigtig give ham noget fast - et æble eller agurk fordi han har to tænder (siden han var 3½ måned) og jeg er bange for at han bider et stykke og kløjs i det. Hvordan ved jeg at han er klar?
På forhånd tak for hjælpen
Hilsen Marc's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.