Svar: Sprog - 17 mdr.
Hej med dig
Det er utroligt stor forskel på hvordan sprogudviklingen forløber og derfor kan mange forløb være helt normale, selvom ens barn skiller sig ud, når man f.eks. sammenligner sig med mødregruppen eller venindens børn.
Nogle børn taler meget hurtigt, andre er meget lang tid om at bruge sproget, men taler i stedet med fagter og mimik. Nogle børn har svært ved at udtale ord, lære nye ord eller sætte ord sammen til sætninger, andre børn har et meget stort ordforråd, men har svært ved at fortælle om ting på en sammenhængende måde.
De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du har kontakt mod. Barnet kan f.eks. pege og sige 'det?' i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold.
De fleste børn i din drengs alder vil godt kunne forstå omkring 100 ord, men vil kun selv sige måske 10 eller 20 ord. De første ord som din dreng forstår vil være f.eks. dyrelyde (miav, vov vov, eller kukkuk), mad og drikke (mam eller mad, fordi barnet er sultent eller tørstigt og også fint at din dreng nu rent faktisk siger tørstig). Han vil også lære mennesker - når du spørger hvor far er, så kigger han f.eks. over på far eller peger på far, det kan også være hans sut, hans bamse eller lignende, som han kan ...
... identificere.
Derfor er det også en rigtig god idé at gentage navnene på ting og mennesker flere gange, så han hører det samme ord igen og igen, men på forskellig vis. F.eks. kan man sige "hvor mon bilen er henne, skal vi se om vi kan finde bilen, orv, der var bilen." Ordet bil bliver nævnt 3 gange imens I leder efter den og det hjælper ham til at huske ordet bil og hvad en bil er.
Netop i 15-18 måneders alderen begynde de fleste børn at sige ord selv, de forsøger at sætte lyd på, de prøver sig frem. Ofte udtales ordene ikke korrekt og det er her meget vigtigt at man ikke forventer det eller forsøger at rette på barnet, men bare gentager ordet igen, så barnet hører det rigtigt. så når din dreng siger "årdiii", så skal du ikke rette det, men vise at du forstår det og gentage "Jacob er tørstig".
Det er helt normalt at I oplever at han snakker og I ikke forstår hvad han siger. Det at efterligne er jo en udmærket måde at lære sproget på. Men I skal naturligvis prøve at finde ud af hvad det er han taler om og så gentage ordet rigtigt. Læg derfor mærke til om han peger på noget, trækker jer i en bestemt retning, når han snakker.
Der findes en rigtig god lille bog som hedder "Barnets sprog - giv det en hjælpende hånd". Du køber den på komiteen for Sundhedsoplysning -se hjemmesiden: www.sundhedsoplysning.dk
Fortsat held og lykke, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

