Svar: Madproblemer - igen
Kære Christine
Børn er forskellige og nogle børn spiser meget, andre spiser meget lidt. Grundet forskellige omstændigheder så begyndte I på skemad meget hurtigt og det kan godt være at det ikke har været tidspunktet for din dreng. Da han kun er 4 måneder gammel, så ser jeg ingen problemer i at du holder pause med skemaden i et par uger, ser om det hjælper jer til en bedre rytme, om du derved kan få ham til at spise lidt større mængde på flaske, og når du så fornemmer at tiden er til det, så kan du begynde med skemad igen..
Det er en fin plan for dagen og den du skal følge, når du atter vil tilbyde din dreng skemad, men lige nu tænker jeg at det er helt okay kun at give ham mælk og så se, hvordan han reagerer med det.
Det passer fint med ca 6 flasker i døgnet, det svarer til at han spiser ca hver 4 time og sådan må du prøve at give ham mælken. Hvis han om natten præsterer at sove et lidt længere stræk og således kan sove måske 5 timer, så må du i løbet af formiddagen prøve at give ham mad med lidt kortere intervaller så han atter kommer op på de 6 måltider dagligt.
Det er okay at han varierer sit indtag og nogle gange spiser mere og andre gange mindre. Børn som får flaske skal have lov til at flexe ligesom børn der får bryst og du må prøve at lade være med at fokusere på hvor meget han får. Når man giver flaske, så ved man jo præcist hvad barnet indtager, ...
... hvilket både kan virkeberoligende - så ved man at han i hvert fald ikke er sulten, - men også kan virke frustrerende, hvis man synes han spiser for lidt.
Det er meget svært at sætte mængde på, når man taler om et barn på 4 måneder. Man kan ikke rigtigt bruge udregningen om 1/6 af vægten mere og må ligesom prøve at skønne sig lidt frem. Som udgangspunkt synes jeg dog ikke at han skal have mindre en 750ml dagligt og han må gerne få mere. Så hvis du f.eks. kan få ham til at spise ca 130 ml 6 gange dagligt, så er det helt okay.. så hvad tror du han når op på?
Du er også nødt til at se på hvordan han tisser og hvordan han i øvrigt virker. Umiddelbart fortæller du jo om en dreng som er glad og tilfreds, han følger sin kurve og udvikler sig godt. Du skriver at han sjældent græder og at han er glad og mild... det er jo godt, så lyder det jo som om at han har det godt.
Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at være alene med ham og du savner naturligvis en i hverdagen som kan bekræfte dig i at det du ser er okay. En at dele dine tanker med. Det er rigtig godt at du skriver til mig og jeg vil gerne svare på dine spørgsmål og hjælpe så godt jeg kan, men har du andre omkring dig som du kan bruge? Hvor er din sundhedsplejerske f.eks. og hvad med bedsteforældre, er du i mødregruppe osv?
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

