Svar: Ferie og mad på ferien
Kære Elisabeth
Det lyder rigtig dejligt med en ferie i Thailand :o)
Hvis I skal bo på et hotel med morgenmad, så vil der sandsynligvis være både cornflakes, yoghurt, boller eller andet brød, som hun kan få at spise om morgenen. Når hun er 11 måneder gammel må hun jo stort set få alt og på de fleste hoteller er der mange muligheder også for børn i den alder. Måske kan I også få omelet, pølser og bacon, så på den måde skal hun nok blive mæt.
Nogle steder laver man også en slags havregrød, men det er ikke som vi kender det herhjemme. Det betyder jo ikke at hun ikke vil kunne lide det, det vil bare være noget andet end hun er vant til og det er vel okay... det hører jo med til at rejse til fjernere steder.
På samme måde vil hun således heller ikke kunne få rugbrød eller anden mad som hun er vant til at få hjemme, frokost, aftensmad osv. vil være noget andet. Men det vil jo stadig være muligt at give hende sufficient kost - brød af forskellig slags, frugt (er der sikkert masser af), forskellige mælkeprodukter, ost, ris, pasta, kød af forskellig slags.
Det er ikke altid at man må medbringe mad når man rejser oversøisk og derfor er det ikke sikker at I får lov til at medbringe havregryn eller andet i tolden. I kan naturligvis kontakte flyselskabet og hører hvad regler de har. Ellers må I indstille jer på at havregrøden holder en pause imens at I er væk og at hun så må leve af andre gode ting:o)
I øvrigt kan det være en god idé at huske følgende:
Køb kun vand på flaske, undgå isterninger og køb så vidt muligt kun frugt der skrælles og ikke frugt, salat og andet grønt der ...
... skylles, med mindre I er på hotellet og ved at tingene er i orden der.. Er I ude, så tænk jer om – det er især drikkevandet som giver problemer med maven, ikke kun når man drikker det, men også hvis ting skylles i det…
Generelt er det også godt at købe yoghurt og lignende på stedet, da det er godt til at stabilisere maven.
Har du styr på selve rejsen? Jeg plejer at anbefale at man pakker en lille rygsæk til barnet med nogle små overraskelser i. Hvis der er lidt små ting, som er pakket ind, så går tiden for det første med at pakke ud, men også med at undersøge eller indtage indholdet – det kan jo bare være en pakke rosiner man f.eks. pakker ind.. det kan der jo godt gå lidt tid med at spise.
Du kan også købe en lille magnettavle eller lignende som er til at have i flyet uden at det ryger alle vegne – der er magnettavler, som man kan tegne med, der er også magnettavler som man kan lave små figurer med, fortælle små historier ud fra, snakke om.
Og så husk endelig solcreme, solhat, soltøj osv. Det er vigtigt at undgå middagssolen og I skal sikre jer at hun ikke bliver forbrændt.
Tilsidst vil jeg lige kort sige, at så længe din datter er under 12 måneder, så bør du ikke udelukkende give hende komælk. Jeg kan forstå at du er stoppet helt med både amning og modermælkserstatning, men det er fortsat meget vigtigt at du giver din datter min 400ml mme dagligt, så hendes jernbehov bliver dækket. Komælk bør først udgøre hele hendes indtag efter 12 måneders alderen og komælken er ernæringsmæssigt ikke det bedste for hende, når hun kun er 9 måneder gammel...:o)
Rigtig god rejse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

