Brev:
Søvn og mangel på samme - 3 mdr.

Hej Helen
Jeg har fulgt ivrigt med i din meget gode brevkasse og som nyt medlem har jeg selv et spørgsmål. Jeg har en dreng, Emil på 15 uger. Han er en glad dreng med masser af gå på mod - let til smil og interesseret i alting. Han har et godt temperament og er god til at fortælle os hvad han kan lide og ikke kan lide. Det betragter jeg helt klart som en fordel! Han har tidligere sovet rigtig fint om natten. Ofte en 5-6 timer i streg, og har kun vågnet for at spise, hvorefter han oftest er faldet i søvn af sig selv igen.
Nu har vi for en tre uger siden ændret lidt på hans døgnrytme, så han kommer i seng et sted mellem klokken 19 og 20 og det går rigtig fint. Han falder let i søvn og sover til ca klokken 24. Herefter begynder det så at gå galt; han vågner pludselig oftere og oftere og er meget svær at få til at falde i søvn igen. Han er på fuld modermælkserstatning, så jeg kan jo ikke bare fylde hans mave (hvilket nok ville berolige ham). Han er rigtig ked af det og det tager lang tid at få ham lullet til ro igen - nogle gange op til en time. Det hjælper ikke at tage ham op og vugge ham, det gør ham bare endnu mere ked af det og "oppe at køre".
Nu har jeg så været til læge med ham, da jeg syntes det virkede som om der var noget der generede ham og han har åbenbart noget væske på mellemøret der trykker - så kan jeg jo godt forstå han skriger. Jeg har ...
... fået noget børnepanodil til ham og hævet hans hovedgærde, så håber jeg det hjælper. Men hvordan finder vi tilbage til den gode rytme igen når han er ovre det med ørerne?
Han er en meget sulten dreng og spiser mellem 6-7 flasker a´200 ml. om dagen. Han vejer 7 kg og er 65 cm. lang. Han tømmer flasken hver gang og hvis jeg har lavet en flaske med fx. 250 ml. tømmer han også den! Om dagen går det fint 4-5 timer ml. hans måltider men om natten er det svært at strække den til længere end tre timer. Hvordan får jeg vendt det mønster?
Han sover tre lure i løbet af dagen af varierende længde - mellem 45 min. og 2 timer, flest af de korte lure. Nogle gange får han også en kort powernap sidst på dagen for ar holde ham kørende til om aftenen. Jeg har prøvet at holde ham vågen men det duer ikke, så bliver han ked af det og overtræt. Det virker som om han tager rigtig mange ting ind i løbet af sådan en dag og gerne vil mere end han egentlig kan holde til - det kan måske også være medvirkende til de urolige nætter? Jeg vil jo gerne have en god hverdag opbygget med lidt faste rutiner, selvfølgelig fleksibelt, men alligevel lidt mere i faste rammer, både for hans og min skyld.
Det var lidt en blandet landhandel - håber du kan hjælpe med et godt råd til at få lidt mere struktur på hverdagen, og også gerne lidt mere sammenhængende søvn til de efterhånden udkørte forældre :)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika