Svar: Søvn og mangel på samme - 3 mdr.
Hej med dig
Og velkommen til:o)
Det lyder som om at din dreng har en rigtig god appetit og er god til at regulere sit behov for mælk. Derfor tror jeg du har ret at det mere skyldes smerter fra ørerne, alder og udvikling, at jeres lille dreng sover så uroligt om natten.
Du fortæller dog at han om dagen godt kan spise ca hver 4 time, nogle gange går det 5 timer imellem, men om natten ofte melder sig hver 3 eller hyppigere og derfor tænker jeg at du skal forsøge at give ham hyppigere mad om dagen mod at han så sover det lidt længere stræk om natten... Det ville jo være skønt med 5 sammenhængende nattetimer i stedet:o)
Søvnen om dagen spiller også ind på søvnen om natten og i takt med at jeres dreng bliver ældre, begynder at få skemad osv. så vil hans rytme om dagen blive anderledes. Det vil være hensigtsmæssigt at skemaden tilbydes nogenlunde til fast tid hver dag og på den måde, så vil også søvn og mælk stille og roligt komme mere ind i system, I vil få lidt mere overblik over dagens forløb og han vil således (forhåbentlig) også sove bedre om natten.
I skal regne med at han har behov for at sove ca 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en sen eftermiddagslur. Nogle gange ligger den sidste lur så sent, at barnet herefter vil være vågen det meste af aftenen og først gå i seng samtidig med forældrene. Men i takt med at han begynder at springe den sene lur over (omkring 6 måneder) så vil han også her ...
... kunne gå tidligere i seng.
Nogle børn vil altså godt i jeres drengs alder kunne blive puttet allerede kl. 20, men andre kan faktisk ikke og vil have en lang vågenperiode om aftenen i denne alder.. måske er det fordi han sover om aftenen, at han således vågner igen omkring midnat og atter har svært ved at sove?
I skal regne med at han vil have behov for at sove sammenlagt ca 5 timer i løbet af dagen og om natten ca 10 timer - nogle børn sover så mere end 5 timer og regulerer så ind så de sover mindre om natten, andre sover mindre end 5 timer, men tager så en længere nattesøvn og den fleksibilitet må der være plads til.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan han spiser og sover i løbet af dagen, men en dagsplan kunne se nogenlunde således ud:
Morgen 6.30: Flaske
Formiddag 9.30: Flaske
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost mellem 12.30-13: Flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske
Puttes til sen eftermiddagslur/tidlig aftenlur.
Aften 19.30: Flaske
Og har her ofte en vågenheds periode, kan således ikke nødvendigvis puttes kl. 20 men går f.eks. først i seng kl 22
Sen aften: Flaske (kan endten gives når han puttes til natten eller kan gives inden i selv går i seng og måske spises i søvne
Nat 24-06: Flaske x 1 efter behov.
Jeg håber at ovenstående giver en lille idé om hvordan det kan se ud for et barn på 3-4 måneder, rigtig god weekend og rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

